Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alf Torp: Den græske sprogstrid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 Samtiden. 1007.
Den græske sprogstrid.
fælde. Seiv de af de høiere dannede, som teoretisk hylder
landsmaalet, har ikke kunnet skifte sprog. Folkemaalet har
ikke gjort erobringer paa «rigsmaalets» omraade. Vistnok er
der nu sat nogen skranke for skriftsproget omsiggriben deri
gjennem, at bonden nu paa mange steder af maalmændene
har lært at agte og elske sit eget maal og endog bruge det i
skrift. Den tid, da den bondefødte mand skammede sig ved
sit maal, er vel nu saa omtrent forbi ; der er sikkert nu man
gen saadan mand, som efter at have erhvervet sig den høieste
dannelse vedbliver’ at tale sit morsmaal ialfald i sit hjem
mellem sine. Men derfrå og til at gjøre erobringer i den an
den leir, saa indehaverne af den gamle dannelse Og deres
afkom efterhvert skulde gaa over til landsmaalet dertil er
der et langt stykke vei, et stykke, som jeg har vanskelig for
at tro kan gaaes, saa gjerne jeg vilde tro det. Det er ikke
med maalsagen som med afholdssagen, som hos os det al
mindelige folk har taget op og ogsaa baaret frem til seier.
Den kan nok «startes» nedenfra, men ikke føres gjennem fra
den kant. Den bestemmende faktor er her landets intelligens.
Politikens bølger kan nok skylle den et stykke frem, der kan
gives love til dens ophjælp og befæstelse. Men politikerne
kan vanskelig give love for aandsliv og digtning. Jeg kan
forståa, at maalsagen som en vigtig faktor, politikerne maa
regne med - - kan føres frem til et vist punkt, til saakaldt
ligestilling med skriftsproget, d. v. s. saalangt lovgivningen
kan hjælpe den frem, men jeg har vanskelig for at forståa,
hvilken magt der skulde faa det til at «vippe». Den vippen
over maatte forudsætte en masseindvandring fra de lag, hvor
folkemaalet lyder, over i intelligensens leir, eller en masse
llugt fra denne over i folkemaalet, en uhørt forskyvning af
lagene, en eksempelløs omvæltning i aandslivet. Men hvor
er den drivende kraft’? Hvad under skulde volde slig en
revolution? Nationalfølelse slaar neppe til, især ikke i tider
som vore, der synes alt mere at styre mod materialisme.
Den er hos os, trods alle de store ord i grunden nok saa
svag, og lader sig neppe egge op til sligt et kjæmpetag. Men
neskene søger nu først og fremst sin egen fordel, den veier
i almindelighed for den enkelte, trods alle fraser, mer end
de saakaldte samfundsopgaver. Man maatte nok helst spørge:
Hvor er præmien? Hos nygrækerne var forholdet det, at
113
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
