Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Fjeldgård: Dansk litteratur i 1906
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dansk litteratur i 1906.
af skjønhed og stemning scenen kan udvinde af dette
digterverk.
Lige saa dansk en bog som Drachmanns lyriske festspil,
men forskjellig fra den som den kjøligt klare efteraarsdag
fra den koglende sommernat, er Karl Larsens «En mo
derne hverdagshistorie». Ja, der er vel dem, der i denne
bog, hvis titel er saa förtroligt jevnt tonende, vil se netop
den egte, fuldmodne frugt af vor gode kultur. Og ikke med
urette. Karl Larsen er dansk lige fra navnet og gjennem
hele sin produktion, de folkepsykologiske studier fra krigs
aarene og udenfor rangklasserne, reisebøgernes inderlige
menneskefølelse og fine kunstneriske kultur og de fortræffe
lig gjennemførte studier i vort dannede selskabs sjælelige
milieu. Han er ikke sterkt særpræget tvertimod, meget
typisk, fuldgyldig som norm for en hovedlinje i vor folke
karakter, kun hævende sig over gjennemsnittet ved sin finere
og mere gjennemarbeidede organisation. Intet blindt tilfælde,
at denne mand blev den danske forfatterforenings formand
og blev prydet med professortitelen vort kultursamfund
hædrer sig seiv, idet det hædrer ham.
Hans nye bog har alle hans forfatterskabs bedste egen
skaber og indtager en første rangs pläds i hans produktion.
Den redegjør med sikker og nøie afstemt fortælleknnst for
lykkevilkaarene i et harmonisk moderne egteskab. Vegten
ligger paa, at forholdet mellem egtefællerne ndvikler sig
roligt, ad et jevnt og sikkert spor. Tilfældet skal være typisk;
bogen er med rund omfatten tilegnet «danske egtefolk». Da
den nu syvogtrediveaarige fru Antonie og hendes ti aar ældre
mand for en snes aar siden giftede sig, syntes alle betingel
ser for lykke at være tilstede: de elskede hinanden; hun var
smuk, en sund og rig natur, opvokset i et godt hjem paa
landet; han fintfølende og hensynsfuld, gjennemkultiveret, en
dygtig videnskabsmand; hjemmet rigt, smukt og varmt. Deres
egteskab forløb uden alt for sterke rystelser; den gjensidige
sympati snarere udfoldede sig, end den tog af. Og dog er
de ved at glide hort fra hinanden. Han er gradvis kjølnet
i sin lidenskab; hans arbeide og hans musik (han spiller
violin) drager ham bort fra hende, fylder hans tid, som hun
gjør krav paa for sin kjærlighed. Thi hendes kjærlighed er
endnu ung, alt givende, alt fordrende. Hvad hjælper hende
119
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
