Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker. Vort forsvar. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tanker.
som er de afgjørende for den krigspolitiske stilling, et lands for
svarsordning maa være tilpasset til ikke tilfældige alliancer
eller unioner, traktaters ord. Verdenshistorien melder tilstrække
ligt om traktaternes hellighed og varighed, nåar man vil læse
ligefrem de tørre statistiske fakta, og ikke plukke ud bare, hvad
der passer for en yndlingsidé. Ligesaavist som unionstraktaten
før kunde foranledige end sikre mod en krig mellem Norge og
Sverige, ligesaavist vil heller ikke nogen nøitralitetstraktat sikre
et Norge, som ikke seiv vil hævde sin uafhængighed. Trak
tater, som bandt Norge til ikke at forsvare en saa fundamen
tal betingelse for dets blivende tilvære som eget frit folk som
det er, at Sverige, og ikke Rusland råar paa østsiden af den
skandinaviske halvø, de er i den grad i strid mod nationens
dybere livsinteresser, at man skulde anse det udelukket, at nogen
norsk regjering kunde arbeide paa at faa saadanne istand. Der
maa dog forbeholdes nationen ret til et saa direkte selvforsvar
som at virke med efter evne til at hindre fiendtlig besættelse af
dele af den halvø den bor paa.
Jeg ser spørgsmaalet her ikke i høiere historisk sammen
hæng, i vor pligt at slaa værn om skandinavisk, nordgermansk,
vesteuropæisk kultur mod det slaviske erobrerrige, som allerede
har taget væk saa store dele af vort mulige virkeomraade. Jeg
skal heller ikke fremhæve sterkere den betydelige vinding i
tryghed i det indbyrdes forhold mellem de to folk, som maatte
følge med dette indirekte forsvarsalliance-tilbud, en saadan und
tagelse i nøitralitetsforpligtelser indebærer. Jeg ser det her i strengt
begrænset direkte norsk krigspolitisk sammenhæng. Og efter
det synes det paa den ene side klart, at vi ikke frivillig kan
binde os ved traktater, som hindrer os i at forsvare vore egne
livsinteresser ved at kjæmpe sammen med Sverige, om det
foreløbig var dette land alene, som blev angrebet. Og en
rationel ordning af vort forsvar maa være fuldt saa godt til
passet for denne krigsmulighed, som for en krig mod Sverige.
Her er det da vor nuværende, nationale hærordning har store
og übestridte fortrin for den foreslaaede nye i sin opbudsordning
med mobil linje og landværn. Jeg konkluderer igjen som før,
lad os bygge vor hær paa den nationalt hævdede grund, som
den nuværende hærordning er vokset ud af. Den stemmer frem
deles bedre med Norges eiendommelige krigspolitiske stilling end
det svenske mønster.
I to tidligere forsvarsartikler har jeg omhandlet hær og
fla a de. Det tredje væsentlige led, som jeg saa kan gaa over til,
er det faste forsvar, fæ st nin ger ne. Disse har jeg skrevet
noget om i «Samtiden», medens Karlstad-mødet var samlet
(«Samtiden» 1905, side 385), dengang pressen ellers var hikket
133
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
