Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker. Vort forsvar. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tanker.
i landets organisme, hvor dets forsvarskraft kan lammes mest
effektivt, dets selvbestemmelsesret som dets neutralitet lettest
krænkes, det skal vi lade ligge aabent og sterkt udsat for angreb
for oversjøisk anfald fra hvemsomhelst, bare for at vise tillid
til Sverige! Vi skal ikke lægge nogen fortifikatoriske hindringer
for en marsch østenfor Glommen helt op til Fetsund, til en
afbrydelse af den for halvøens samlede forsvar saa yderst vig
tige mellemrigsbane her, og til kun 20 km. afstand fra Kristiania,
demonstrerende mod hele Glommenlinjen med anledning til
at vælge sit sted til at forcere overgangen. En fiendtlig flaade
med landgangstropper kan løbe ind øst for Hvaler, ind Svine
sund, som vi ikke tør spærre med batterier, og saa marschere
op nordover gjennem det «fuldkommen fredlyste» belte. Det
er et übestrideligt faktum, at de topografiske forhold netop gjør
denne indmarschlinje til den naturligste for et angreb over sjøen
at sige, hvis vi da fremdeles ikke er kommet videre end til
at lade strædet Horten—Moss ligge frit og dermed indbyder
fienden til at sætte sit angreb ind endnu nærmere det strate
giske hovedobjekt, Kristiania, fra denne fatale basis ved Kri
stianiafjorden.
Men seiv ligeoverfor Sverige, og seiv om man gaar ud fra,
at beltets neutralitet ikke bliver krænket, det bliver netop denne
linje østenfor Glommen og vestenfor beltet, som vil falde natur
ligst at benytte for et svensk angreb, saa sandt vi ikke har noget
strategisk brohoved paa østsiden af Glommen seiv. Vestsiden
af Kristianiafjorden frembyder større vanskeligheder og er
længere. Kristiania maa blive det væsentlige anfaldsobjekt i dette
tilfælde. Og Sveriges tyngdepunkt ligger i sydøst.
Men af hensyn til svenskerne, for at vinde tillid i Norden,
skal det alligevel være slut med alt forsøg paa befæstninger
indenfor den neutrale zone. Halvdan Koht «tænker, at enhver,
som er lidt kjendt med svenskerne, skal sande med ham, at der
ingensomhelst rimelighed er for en krig med svenskerne».
Som jeg ogsaa gjentagende har hævdet, at landenes krigspolitiske
grundforhold saa afgjørende siger og har sagt tydeligt nok
i lange tider. Svenskerne skulde ogsaa i 1905 «vidst lige saa
godt som vi, at hvadsomhelst de vinder med en krig, det skaber
bare utryghed og fare». Alligevel var vi jo faktisk lige indpaa den
urimelige, meningsløse krig. Saa liden garanti giver seiv den
mest indlysende nationale livsinteresse, nåar andre «sjælelige
momenter» kommer med i spillet. «Jeg kan ikke negte for, at
jeg har mine tvil, om selve fredsvennen Koht som historiker
vilde vovet, nåar det kom til stykket, og han bar det historiske
ansvar, at lade Norges skjæbne bero væsentlig paa sin bereg
ning af de saa überegnelige sjælelige momenter hos en anden
nation. Jeg har en mistanke om, at ogsaa han vilde begaaet
det «skjæbnesvangre feilgreb» at søge at bygge landets fremtid
paa dets egen evne til at hævde sig, og at skaffe sig en tryg
135
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
