Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker. Vort forsvar. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andr. M. Hansen.
ikke blev nogen rimelig spekulation for en fiendtlig manuar eller
endog flere at prøve at hente sig en krigskontribution fra de
rige oplag og fra bykasser, banker og private.
En forsvarskomité fra 1891 beregnede, at vor befæstning af
de nu aabne kystbjrer søndenfor Tromsø stift, uden Stavanger,
men med Gisund, Tromsø vilde koste 4.2 mill. kr. en sum
som fordelt paa en rimelig aarrække dog maa indrømmes at
være meget overkommelig. Seiv om man regner med det nød
vendige tillæg for de øvrige byer, deriblandt ogsaa Finmarks
byerne, som ogsaa har strategisk vegt, og ovenikjøbet øger kra
vene til forsvar ogsaa mod landgangsforsøg, vilde man dog kunne
gjøre regning paa at opnaa meget betryggende resultaler for den
dobbelte sum. For 3—4 hundrede tusen aarlig vilde man da i
løbet af 20—30, igjen kunne opnaa det, som aarhundreders ud
vikling havde bragt Norge til før unionen med Sverige. Ogsaa
gjennemførelsen af dette kystforsvar burde ske i størst mulig
stilhed bare muligheden for, at der findes et forberedt mine
forsvar, er jo en ret effektiv beskyttelse af en by eller et
farvand.
Man maatte ved disse strategisk mindre vigtige byer nu
som før ogsaa kunne gjøre regning paa lokale bidrag, fra for
svarsforeninger, rigmænd og kommunerne seiv. Og man maatte
videre i stor udstrækning ogsaa søge til frivilligheden for at
skaffe mandskab til minernes udlægning og beskyttelse. Af den
mobile hær vil intet kunne afsees, og ogsaa landstormens orga
niserede opbud maa kræves til de forberedte hovedforsvarsfron
ter og til de strategisk vigtigere kystbefæstninger. Men ved
disse sekundære og ringere forsvarspunkter maatte netop det
sidste, fjerde opbud finde anvendelse. Og her maatte endelig
ogsaa sky tterlagene fra kystlandet først og fremst se sin op
gave. Der har almindelig fæstnet sig en slags forestilling om, at
folkevæbningssamlagene gjennemgaaende skulde virke som frank
tirører, i smaa streifkorps ved grænsen og arméens flanker. En
nøiere overveielse vil imidlertid vise, at det kun er en liden del,
som overhovedet vil kunne brages paa denne maade. Og hvad
netop kystbygderne angaar, saa vil de frivillige, ikke værneplig
tige herfrå gjennemgaaende ogsaa lidet egne sig for at virke i skog
og fjeld. Derimod vil de kunne være af største betydning til at
dække minefelter, bestrygningsbatterier o. s. v. ved byerne i sit
eget distrikt. Og man maatte efterhvert, som disse befæstninger
kom istand, lægge arbeide paa at give disse frivillige og det
bagre opbud, hele almenvæbningen, fasthed ved frivillige øvelser
knyttet til besætningerne og deres nødvendigvis kun faatallige
faste befæstninger.
Dengang det Sverdrup-Hiortske hærordningsforslag for 30
aar siden først talte om «folket i vaaben», om en organiseret
hær paa 88 000 mand, var det ikke ende paa haan baade fra
142
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
