Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker. Vort forsvar. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tanker.
den specielt militære sagkyndighed og fra alle, som fandt det
«temmelig haabløst» at forlange større ofre til forsvaret. Nu
har vi en hær, som i de tre organiserede opbnd har en saadan
styrke, og nu kan vi kun med vanskelighed forståa den sagkyn
dighed, som gik ud fra en hær paa kun 20 000 mand linje -\-
10 000 mand landværn som naturligt maal. Faktisk har vi kun
naaet at væbne samme procent af folket som i aarhundreder
før, og som nationerne omkring os ellers regelmæssig. Dette
og ikke en hær svarende til reduktionen i 1817 er ogsaa utvil
somt den sunde nationale hærordning.
Paa samme vis, nåar jeg i forrige artikel stiller op som
maal for vor flåa des udvikling f. eks. dobbelt saa mange
slagskibe og krydsere, som nogen forsvarskommission har vovet,
saa er jeg overbevist om, at en nær fremtid vil finde, at dette
maal taget med hensyn til at skaffe vore sjømænd det til deres
styrke svarende moderne materiel, og med hensyn til vor lange
kyst og vor afhængighed af havet, endelig efter det maal, som
den historisk sammenhængende udvikling havde ført os før ind
gaaelsen af unionen med Sverige at dette maal vil svare gan
ske anderledes til Norges nationale kræfter end et opstillet efter
maalestokken efter flaadens ødelæggelse i 1807 eller efter dens
nye fnldstændige forfald i 80-aarenes «temmelig haabløse» tid.
Endelig nåar ogsaa for det faste forsvar sættes op et
maal, høiere end man har vænnet sig til, saa skal det igjen
peges paa, at det kun vil være en gjenvinden efter nutidens
større forhold af en gjennemarbeidet forsvarsordning, som landet
før har vokset sig frem til.
Paa intet felt over folkets evne. Men økonomisk spør
ges der. Jeg kan da her kun svare, at det vil kunne naaes
med forholdsvis mindre ofre til forsvaret end saa godt som alle
europæiske lande ellers gjør. Videre at byrderne ikke vil blive
større i forhold til folketal og økonomisk kraft, end det har været
for Norge seiv gjennem hele den nyere tid efter 30-aarskrigens
krigshistoriske epoke. Hvad mere er, udgifterne til forsvaret be
høver ikke engang at stige med samme raske aarlige vekstpro
cent som til de øvrige samfundsopgaver. Mens Norges nalio
nale vekst i det sidste hundrede aar kan sættes gjennemsnit
lig til over 3 pet. mod folkemængdens kun 0,8 pet.
har forsvarsudgifterne seiv regnet til 90-aarenes kostbare gjen
reisning ikke vokset med mere end vel 2 pet. aarlig. Og med
den naturlige fortsættelse af samme vekst vil vi allerede i løbet af
en 20—30 aar uden anstrengelse have naaet de maal, her er
søgt stillet.
For et forsvar svarende til de store naturlige drag i Norges
bygning og til nationens sunde kraftige vekst maa maalene
stilles saa, ikke efter løse talemaader om, at forsvars
ndgifterne vokser os over hovedet nåar de dog vokser lang-
143
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
