Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Christian Michelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Michelsen.
I bedømmelsen af den bergenske race ser jeg saaledes et
væsentligt moment i dens handlekraft. Et gammelt ord sier:
der skal kugle til en trønder. Man kunde fristes til at til—
føie: til en handling skal der en bergenser.
Christian Michelsen er ikke den første mand i sin
slegt, der deltager i norsk politik. Hans far, Jacob Michelsen,
indtog i sin tid en ganske merkelig pläds i Bergens politiske
og kommunale liv. Han gjorde sig til en begyndelse be
merket i 50-aarene, bl. a. ved sin deltagelse i valgkampen 1859.
Han var her Björnsons übehageligste modstander. Bekjendt
for sit klare hoved og sin skarpe tunge viste han ogsaa, at
han havde pennen i sin magt. I «Aabent brev fira hattemager
Herman» ironiserede han over den nye politiske bevægelse,
saaledes som den bl. a. fik sit udslag i haandverkerforeningen.
Selvfølgelig ramte satiren først og fremst den unge student
Bjørnson, der pludselig havde taget sig for at revolutionere
den gamle hansastad. Bjørnson vandt en afgjørende seir,.
men intet indlæg i striden var ham mindre tilpas end «hatte
mager Hermans», over hvis «ondskab» han bittert beklagede
sig. Allerede ved næste stortingsvalg var Michelsen meget
paa tale som repræsentant. Paa den ene side anførtes den
usedvanlige dygtighed, han havde vist som kommunemand,
hans kundskabsrigdom, skarpsindighed og arbeidskraft paa
den anden side gjorde man gjældende, at han personlig ikke
altid var behagelig; han vilde tværtimod gjerne gjøre nar af
folk. Hans selvstændighed fremhæves sterkt: han skyede i
den grad ethvert skin af hvad der kunde berøre hans uaf
hængighed, at han underliden kom til at virke steil. Det
blev ikke noget af Michelsens valg dengang, men i 1869 ryk
kede han ind paa tinget.
Jacob Michelsen havde med sin hustru, født Kjerschow,
tre børn, deraf en datter, gift med statsraad Lehmkuhl, og to
sønner. Den yngste, nu afdøde Johan Collett Michelsen, var
en mand med usedvanlige anlæg, en overordentlig skarp for
stand og et vid, der samtidig med at det røbede hans ber
genske oprindelse var mere tilspidset og skarpslebent end den
bergenske humor i almindelighed. Af de færre, som stod
ham nær, var han meget skaftet, ikke blot paa grund af sin
vittige og kloge tale, men ogsaa fordi man vidste, at han var
en ypperlig kamerat og inderst inde en blød og elskværdig
147
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
