Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Einarsen: Fossespørgsmaalet. I. Udenlands
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FOSSESPØRGSMAALET.
I. Udenlands.
Da man i 40,- 50- og 60-aarene i de forskjellige lande for
alvor begyndte at gaa igang med jernbanebygning, var
man midt oppe i den negative frihedsperiode, til hvis troes
sætninger det hørte, at staten var en i særlig grad suspekt
institution, hvis ufornuftige og skadelige indgreb i nærings
friheden, handelsfriheden, den frie konkurrence og alle andre
friheder, man netop da havde det saa travelt med at ophæve
og afskaffe. Det var et tidens dogme, at staten var aldeles
uskikket for økonomiske foretagender, som derfor burde for
beholdes den private foretagsomhed.
En følge heraf var det da ogsaa, at jernbanerne næsten
overalt ialfald til en begyndelse kun blev byggede og drevne
af private. Hertil udkrævedes rigtignok en koncession af staten
for at erholde den ialfald for større jernbaneanlæg uundværlige
ekspropriationsret; men disse koncessioner meddeltes ialfald til
en begyndelse med stor liberalitet og med faa indskrænkninger og
betingelser. Man nærede nemlig den opfatning, at der ogsaa
ved den private jernbanedrift vilde være plads for den fri
konkurrence, og at tingene saaledes ogsaa her vilde regulere
sig seiv og bringe ligevægt og harmoni tilveie mellem de mod
stridende interesser.
De uheldige sider ved den private jernbanedrift viste sig
imidlertid meget hurtig. Om fri konkurrence kunde der som
følge af bedriftens egen natur vanskelig blive tale. Jernbane
driften blev i virkeligheden en monopolbedrift for ved
kommende jernbaneselskaber, et monopol, som yderligere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
