Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Einarsen: Fossespørgsmaalet. I. Udenlands
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fossespørgsmaalet.
ministration. Men det er meget karakteristisk, at som det
eneste effektive botemiddel mod disse sammenslutninger sy
nes man i en stigende grad at slutte sig om statsmono
polet som afløser af det private monopol eller ogsaa, at
staten optrædcr som direkte konkurrent mod de monopolise
rende sammenslutninger. Det vilde være en misforstaaelse
at tro, at denne antitrust- og antisyndikatbevægelse alene eller
endog væsentlig støttes fra socialistisk hold. Den tinder kan
ske ligesaa meget sin støtte inden konservative kredse, i Tyskland
saaledes i særlig grad blandt «agrarer» og bureaukratiet.
Denne antisyndikatbevægelse har i Preussen givet sig et ka
rakteristisk ndslag i den saakaldte «lex Gamp», en i 1905 ud
færdiget «midlertidig lov», hvorved den hidtilværende fri adgang
til muthing af stenkul og stensalt spærredes for 2 aar, efter hvis
udløb nye og endelige lovbestemmelser om emnet i loven
selv forudsattes at være udfærdigede. I Preussen og i de
fleste andre tyske territorier har nemlig hidtil hersket en i
høi grad udstrakt «bjergverksfrihed», adskillig mere udstrakt
end hos os. Mod et stempelgebyr af 1,50 mark har enhver
kunnet skjærpe og muthe metaller og indtil 1905 kul og sten
salt. Til staten betales ingen afgift udenfor det forannævnte
übetydelige stempelgebyr; heller ikke grundeieren har krav
paa noget vederlag eller ret til som hos os at deltage i drif
ten for en vis andel, han faar kun almindelig erstatning for
grund og ulemper. Paa disse favorable vilkaar har enhver
ved skjærpning og muthing med den første tinders ret kunnet
erholde eneret paa metaller og visse mineralier under et areal
af over 2 millioner m.ä, og man er ikke som hos os pligtig at drive
de saaledes muthede feiter. Kun nåar «overveiende grunde af
offentlig interesse» taler mod, at drift undlades, kan en saadan
paabydes, men saadanne har hidtil ikke förekommet i praksis.
Denne udstrakte bjergverksfrihed, der jo skulde staa i den
skjønneste overensstemmelse med den fri konkurrences prin
cip, har imidlertid i høi grad ført til en faktisk monopolisering
af bjergverksdriften og særlig af kulgrubedriften i Tyskland.
Skjærpningen efter kulfelter foregik nemlig paa den maade,
at særlige «boreselskaber», navnlig det store saakaldte «inter
nationale boreselskab», företog systematiske horinger efter kul
i kuldistrikterne, og de paa den maade i stort antal skjærpede
kulfelter muthedes og solgtes derpaa med stor avance til en-
155
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
