Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Einarsen: Fossespørgsmaalet. I. Udenlands
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Einar Einarsen.
kelte storkapitalister og navnlig til det bekjendte «kul syn
dikat», en sammenslutning af kulgrubeeiere, der i stor ud
strækning har forstaaet at monopolisere det tyske kul marked,
og som ved et gjennemført system af opskruede mono
polpriser og en ret vilkaarlig behandling af kulkonsumenter
indenlands og «dumping» udenlands har vakt megen uvilje
i de vide kredse, der lider under følgerne af dette system.
De saaledes indkjøbte kulfelter bliver saa liggende übenyttede;
de er nemlig kun indkjøbte for at afskjære konkurrenee og
i det høieste for at reservere feiter for fremtidens drift. Paa
denne maade vilde inden forholdsvis kort tid samtlige kul
felter være blevne optagne, og kulproduktionen i endnu høi
ere grad end nu være blevet et privatmonopol for kulsyndi
katet og nogle faa storkapitalister.
Mod denne bjergverksfrihed er der som følge af dens
forannævnte uheldige resultater vokset frem en sterk bevægelse.
Man fordrer, at staten skal stanse den frie adgang til muthing
og forbeholde sig seiv de endnu ikke optagne mineralske feiter
og seiv udnytte eller lade udnytte disse paa en med samfun
dets interesser mere stemmende maade. Seiv om staten ikke
övertager al bjergverksdrift, saa mener man dog, at der ved,
at staten forbeholder sig et monopol paa de endnu ikke op
tagne mineralske feiter og seiv udnytter disse, vil kunne skabes
en effektiv konkurrenee med de monopoliserende syndikater.
Da det saa rygtedes, at kulsyndikatet stod i underhandling
med det internationale boreselskab om at kjøbe dettes samt
lige muthede kulfelter, bevirkede dette endelig i 1905 vedta
gelsen af den forannævnte «lex Gamp» paa grundlag af et
fra konservativ side indbragt privat forslag, der støttedes af
handelsministeren. Under debatten faldt der ikke mindst fra
konservativt hold flere udtalelser til fordel for et statsbjerg
verksmonopol, ialfald i den forstand, at staten forbeholdt
sig den videre udnyttelse af de endnu ikke muthede mineral
ske feiter. Det almindeligste ræsonnement var, at man, nåar
først galt skulde være, dog langt foretrak et statsmonopol
fremfor et privat monopol. Der er nu iaar af den preussiske
regjering forelagt et forslag til en forandring af bjergverksloven,
gaaende ud paa, at kulfelterne definitivt skal forbeholdes sta
ten og ikke længere være gjenstand for fri muthing.
156
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
