Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Einarsen: Fossespørgsmaalet. I. Udenlands
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Einar Einarsen.
sagdes der, betyde en revolution i den hidtil gjældende vas
dragsret. Fra at henhøre under «il demanio pnblico» vilde
vasdragene komme ind under «i 7 demanio patrimoniale». For
slaget blev derfor ogsaa forkastet med stort flertal, og i stedet
derfor blev en fast afgift af lire 2,50 pr. naturhestekraft
vedtaget.
Hermed hænger det ogsaa sammen, at koncessionerne paa
vandfald ikke alene gaves gratis, men ogsaa for bestandig.
Dette er endnu tilfældet i Bayern og Italien og var lige til
1899 tilfældet i Baden, ligesom ogsaa lige til midten af 90-
aarene i de fleste schweiziske kantoner og i Østerrige.
Det er dog ikke saa vanskeligt at sætte sig ind i denne
tilsyneladende saa fremmedartede retsopfatning med hensyn
til vasdragene. Vi har nemlig ogsaa i Norge paa et specielt
omraade en aldeles tilsvarende retsopfatning. I vort land og
forøvrigt ogsaa i de fleste andre enropæiske lande med und
tagelse af Storbritannien er de i jordens skjød værende
metalliske förekomster unddraget den private grundeiers for
føining. Man har et «bjergverksregale», som det heder, og
over dette regale disponerer de offentlige myndigheder. Men
dette opfattes ikke derhen, at disse metalforekomster «til
hører» eller «eies» af staten paa samme maade som de
egentlige statseiendomme, f. eks. statsskogene, statsfossene,
Kongsberg sølvverk o. s. v. De opfattes derimod som et
«Gemeingut», som «almindelige og offentlige formuegoder,
hvis benyttelse (og tilegnelse) indenfor de ved de offentlige
forskrifter optrnkne grænser staar enhver fri», altsaa aldeles
den samme opfatning som den, der i udlandet er den raa
dende for vandfaldenes vedkommende. Om staten vilde for
beholde sig de endnu ikke muthede metalforekomster som et
monopol, vilde der sikkerlig ogsaa hos os blive et svare op
styr, og man vilde ogsaa hos os finde, at der var foregaaet
et voldsomt brud med et hidtil gjældende retsprincip. Det
samme vilde ogsaa blive tilfældet, om der foresloges en ny
lov, hvorefter muthing af metalforekomster skulde meddeles
den, der bød staten det største vederlag. Man vilde vistnok
ogsaa finde, at dette vilde være et brud paa hidtil antagne og
praktiserede retsprinciper, og at metalforekomsterne ved en
saadan fremgangsmaade vilde, som italienerne siger, overgaa
fra «il demanio pubblieo» til «il demanio patrimoniale» . Dette
160
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
