Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. L. Lange: Den anden Haag-konference og «afvæbningsspørgsmaalet» - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. L. Lange.
Nu, i 1907, da den anden skal komme, holder Rusland,
foreløbig ialfald, rustningsspørgsmaalet forsigtig udenfor. Det
hører efter russisk opfatning, i 1907, ikke til dem «som med
særlig styrke kræver en løsning».
Til gjengjæld har England meget bestemt tat ledel
sen i kampen for at faa dette spørgsmaal frem.
Hvorledes dette er skeet vil være saa vel kjendt at jeg
her kun behøver at minde om de mest afgjørende begiven
heder : om Sir Henry Campbell-Bannermans programtale
(22de decbr. 1905) før valgene, hvori han betegnede det som
det ædleste maal for et land at stille sig i spidsen for en
«fred.sliga», hvis opgave skulde bli at ordne rustningerne paa
det nye grundlag som de seneste aars voldgiftspolitik har
skabt; om den imødekommende maade, hvorpaa Sir Edward
Grey i Underhuset (10de mai 1906) og Lord Fitzmaurice i
Overhuset (25de mai) besvarte interpellationer angaaende
muligheden af en begrænsning i rustningerne ved internatio
nal overenskomst; om den engelske regjerings bestemte
ønske, at den interparlamentariske konference som egent
lig skulde være sammentraadt først i 1907 maatte komme
sammen 1906, for at øve indflydelse paa Haag-konferencens
program ; om at nybygningsbudgettet for den engelske flaade
er baade i sig seiv formindsket, og at desuden bygningen af
et nyt skib af «Dreadnought»-typen udtrykkelig er gjort af
hængig af at det ikke kommer til nogen rustningsstans
i Haag.
Det kan selvfølgelig anføres til forklaring af denne Eng
lands interesse for rustningsstansen, at, efteråt den russiske
tlaade nu for nogen aar er ude af spillet, efter at England
har faat sluttet sin alliance med Japan, og er kommet i
god forstaaelse med Frankrige og Italien, er dets stilling saa
tryg, at det meget vel kan unde sig den luksus at foreslaa
ja det vil staa sig paa at der sluttes en overenskomst
om en stans i rustningerne. Englands bevæggrunde spil
ler imidlertid en underordnet rolle: hovedsagen er det fak
tum, at England ønsker spørgsmaalet drøftet i Haag. Og
med England gaar Italien, Japan og de Forenede Stater.
Sterkest modstand finder forslaget om at optage denne
178
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
