- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Attende aargang. 1907 /
179

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. L. Lange: Den anden Haag-konference og «afvæbningsspørgsmaalet» - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den anden Haag-konference og «afvæbningsspørgsmaalet».
sag paa programmet hos Tyskland. Den tyske keiser og
det tyske udenrigsministerium staar paa samme standpunkt
nu som i 1899. De er fremdeles behersket af den forestil
ling, at et lands anseelse beror paa dets krigsrustning, og
efter den trofaste maade hvorpaa Østerrige ifjor i Algeciras
varetog stillingen som «Tysklands sekundant», er det vel
sandsynligt at Østerrige vil slaa følge ogsaa nu i rustnings
spørgsmaalet.
Desværre gjør Tysklands uvilje overfor «afvæbnings»-tan
ken stillingen meget vanskelig for Frankrige. Det ser
fremdeles «fienden» i Tyskland og Marokko-konflikten ifjor
tjener endnu stadig som tema for «Le Temps», nåar det for
kynder nødvendigheden af at øge forsvarsbudgetterne. Der
er dog i Frankrige langt sterkere og vaagnere kræfter i ar
beide for international forstaaelse end baade i Tyskland og
i Østerrige. Seiv fra den franske regjerings side er der frem
kommet udtalelser som tydelig viser sympati for tanken paa
en rustningsstans, om end i meget forsigtige ord 1. Det kan
derfor vistnok ventes at Frankrige ikke vil reise udtrykkelig
modstand mod at spørgsmaalet nåar frem til drøftelse i
Haag. Og mere er det foreløbig ikke som forlanges.
Derimod er der meget som tyder paa at Rusland
med glæde vil se at spørgsmaalet blir holdt udenfor. Rus
land maa og vil fornye sin flaade, det maa og vil reorganisere
sin hær efter den store ødelæggelse i Østasien 1904 og 1905.
Derfor ønsker det at have frie hænder. Desuden : Rusland føler
sig, efteråt Frankrige, dets allierede, saa tydelig har indladt
sig i «god forstaaelse» med England og med Italien, alene
i verden. Der er ingen som bryr sig om det, fordi ingen
ser nogen fordel ved at erklære sig for Ruslands ven. Kanske
vi snart kan opleve et sidestykke til 1889, da Alexander 111
1 Den franske førsteminister, M. Sarrien, afgav følgende erklæring i
deputeretkammeret den 12 juni 1906: «Frankrige haaher, at nationerne, som
det seiv, stadig mere vil fæste sig ved de afgjørelser som hviler paa agtelsen
for retten, og det ønsker at de fremskridt i den almindelige opinion paa dette
omraade, hvortil det har bidraget, maa tillade nationerne at betragte som
mulig en lettelse af de militære byrder, som de stater der var repræsenteret
i Haag erklærede for høist ønskelig for øgningen af menneskehedens materielle
og moralske velvære.» – Som bekjendt var M. Clemenceau medlem af M.
Sarriens regjering.
179

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:23:42 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1907/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free