Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. L. Lange: Den anden Haag-konference og «afvæbningsspørgsmaalet» - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den anden Haag-konference og «afvæbningsspørgsmaalet».
udelukket at der kan lindes en løsning, og ialfald vil en al
vorlig diskussion klargjøre problemet og muliggjøre en løs
ning senere. Derfor foretrækker de at ta kampen op alle
rede i udenverkerne.
De afviser spørgsmaalet om en «afvæbning» som uto
pisk, diskussionen derfor som ørkesløs.
Der er da heller ikke nogen som under de officielle
drøftelser taler om en «afvæbning», uden for derved at gjøre
nar af hele sagen, stille den i gabestokken.
Maalet er beskednere. I 1899 brugtes endnu udtrykket
«en indskrænkning i rustningerne» ; det blev tilslut atløst af
«en begrænsning». Nu nøier man sig med at tænke paa en
stans i det forferdelige kapløb, som militærudgifterne gjen
nemløber, op imod stadig mere og mere svimlende summer.
Er det mul igt at komme til en stans? Vi har den
officielle udtalelse af magternes akkrediterede repræsentanter
i Haag for, at det er «i høieste grad ønskeligt». Vi har en
anden udtalelse, og det fra en mand som ikke skal beskyl
des for at være antimilitarist, for at det er nødvendigt.
Helmuth von Moltke sa i den tyske rigsdag den
4de december 1886: «Hele Europa staar under vaaben: hvor
vi ser hen, ser vi vore naboer, til høire og til venstre, væb
nede og overlæssede af et krigsudstyr hvis vegt er vanske
lig at bære, seiv for et rigt land. Denne tilstand kan
ikke vedvare i det uendelige . . .»
Ikke desto mindre har denne tilstand siden vedvafet i
tyve aar, ja den er blit værre og værre.
De civiliserede staters arbeide opløser sig mer og mer i
dette ene: gjennem sin forsvarsordning at assurere sig mod
krigen og dens farer; de bruger en hovedpost af sin indtægt
til assuranceudgifter.
Der er noget til det rædselsfulde grænsende meningslöst
ved vor tids kjæmperustninger. Staterne ruster mod hver
andre, og følger med saa skinsygt et øie hverandrcs militære
udvikling, at, saa snart den ene har skaffet sig nye krigs
skibe eller en ny kanontype, saa følger straks naboerne
Der er noget utopisk ved ordet «afvæbning».
181
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
