Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. L. Lange: Den anden Haag-konference og «afvæbningsspørgsmaalet» - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den anden Haag-konference og «afvæbningsspørgsmaalet».
Der er for det første en seig social modstand at over
vinde. Den blir reist fra alle de økonomiske interessers
side, som lever af den florerende militarisme. Der er de
store firmaer som bygger krigsskibe, der er Krupp og Arm
strong og alle de andre, som støber kanoner. De har paa
den sindrigste maade organiseret de «panik»-anfald, som med
periodisk regelmæssighed gaar over de store lande, og som
heller ikke de smaa er ganske fri for. Ifjor havde Frankrige
sin panik, over Marokko-afifæren ; nu har de Forenede Stater
sin, i anledning af japaner-konflikten i Kalifornien. De store
firmaer har sin egen presse i sin tjeneste den «gule»
presse; eller de leier sig for det særlige tilfælde aviser i det
land hvor leiligheden er gunstig. Der udstødes høie patrio
tiske veklager over forsvarets mangelfulde organisation, over
regjeringens pligtforsømmelse, som lader grænsen ligge blot
tet, mens naboen «fienden» bygger moderne krigs
skibe og fornyer sit artilleri. Det er klart, at fra alle disse
kredse vil al tale om en rustningsstans tinde den mest for
bitrede modstand.
Men modstanden mod en begrænsning af rustningerne
hænger ogsaa sammen med andre, mere forborgne sociale
interesser. Borgerklassen, som har skabt sig sin indtlydelse
og sin samfundsmagt netop ved ihærdigt arbeide og ved
dristige spekulationer, finder det dog mere idealt at dets
unge sønner efterligner det gamle aristokrati, for hvem stats
tjenesten vai* den eneste anstændige beskjæftigelse. Borgerfæ
drene ser saaledes gjerne sine sønner anbragt i officersstil
lingerne, som byder en formuende ung mand en behagelig
og standsmæssig tilværelse, og derfor vil ethvert forslag om
indskrænkning i militærmagten, og dermed i officersposternes
antal, møde mishag hos borgerstanden, hos «de toneangivende
klasser».
Der er ogsaa politiske vanskeligheder at overvinde,
skal man naa frem til en stans i rustningerne.
Disse er berørt oventor, hvor de forskjellige magters stil
ling til sagen er gjennemgaat. I den gjensidige skinsyge og
mistillid magterne imellem ligger selvfølgelig en stor vanske
lighed, først og fremst naturligvis i den modsætning som i
den senere tid har behersket den internationale situation:
modsætningen mellem Tyskland og England. Det er jo
183
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
