Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. L. Lange: Den anden Haag-konference og «afvæbningsspørgsmaalet» - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den anden Haag-konference og «afvæbningsspørgsmaalet.»
Hovedvanskeligheden ved en overenskomst om begræns
ning af rustningerne møder ved selve spørgsmaalet om for
melen for overenskomsten. Hvad er det man skal bli
enig om?
Her maa det igjen betones at foreløbig tilstræbes der
ikke mer end en overenskomst om at stanse progressen
i rustningerne. Nu, med én gang, at foreslaa en in ri
sk rænk ning, det vilde aabenbart være at tåge det andet
skridt før det første. Forsøgte man noget saadant, vilde des
uden modstanden af social og af politisk art mangedobles.
Det var ogsaa alene en stans Rusland i 1899 föreslog
gjennem sin delegerede, oberst Gilinsky. Men det forslag,
han fremlagde var ikke alene meget vagt; det frembød ogsaa
ellers mange angrebspunkter. Jeg skal ikke hefte mig ved
at han föreslog undtaget fra overenskomsten alle koloni
tropper. Og til kolonitropper regnede Rusland sine strids
kræfter baade i Centralasien og i Amur-distriktet. Disse
skulde altsaa frit kunne øges hvad der ikke kunde und
lade at gjøre de andre magter mistænksomme overfor Rus
lands oprigtighed.
Vigtigere var at forslaget i grunden var uigjennemførligt.
Det er klart at skal der sluttes en overenskomst om be
grænsning af staternes rustninger maa der opstilles et slags
«fælles maal» for disse. Dette fælles maal, det kan ikke lin
des i troppeenheder, i fæstningsverker, i skibstyper. For
det første er disse indbyrdes inkommensurable; for det andet
spiller der ved bedømmelsen af deres værd for et lands for
svar saa mange andre forhold ind: naturbeskaffenhed, be
folkningstilvekst, nationalformue, samfærdselsmidler, som bru
ges ved mobiliseringen osv. osv. Man kunde fortsætte i det
uendelige.
Der er kun ett fælles maal som kan bruges, det er ud
gi fterne. Og at gaa ud fra dem er saa meget naturligere,
som det jo netop er budgetternes forskrækkelige vekst som
har fremkaldt kravet paa en stans.
Men den udgiftssnm som hver stat da skulde faa ret til
at anvende, den kan ikke ansættes efter et vilkaarlig valgt
forhold som det er blit foreslaat enten til folke-
185
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
