Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Moltke Moe: Breve og dagbøker fra det nationale gjennembrudds tidsalder. Ivar Aasens dagbok 1841
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(Fortsættes.)
Dagbok.
«Vor Tids Aand har rigtig nok store Fortrin, men lader os
dog prøve den nøiere, for at vi ikke skulle bedrages eller
blendes af dens glimrende Sider. Lader os undersøge Frug
terne, for at vi deraf kunne skjønne, om Træet er godt. Det
er især tvende saadanne Frugter, jeg vil gjøre Eder opmærk
somme paa. Den Første er en Stræben efter Frihed og Selv
stændighed, i sig seiv uskyldig og ædel, men desværre saa
ofte udskeiende, deels til en for fri Bedømmelse af de aande
lige Ting, idet man vil være klogere, end det som skrevet
staar, hvoraf dog ikke al Verdens Viisdom endnu har for
maaet at udslette en eneste Tøddel ; deels til en Selvraadig
hed i det borgerlige Liv, saa at man ikke vil erkjende nogen
Overherre eller nogen Befaling. Den Anden har allerede sin
Fordømmelsesdom skreven i Skriftens Ord : «Ve dem, som
sige om det Onde godt!» Den bestaar deri, at man overalt
vil give enhver Synd, enhver Udskeielse et mildt og undskyl
dende Navn. Saaledes bliver seiv det Uforsvarlige forsvaret,
seiv den herskende Last anseet for en übetydelig Svaghed.»
Jeg vilde høre Aftensäng i en anden Kirke, men da jeg
hverken vidste i hvilke Kirke eller paa hvilken Tid den skulde
höides, blev dette forsømt. Længe gik jeg siden og fördrev
Tiden med at see paa de i tusindviis omspadserende og kjø
rende Damer og Herrer i deres «elegante» Dragt, som nu, da
det var Søndag og Solskin, viste sig i al sin Herlighed.
Men kan Dannelsen ikke trives uden at være omgiven af saa
megen Stads? Kan den «gode» Opdragelse ikke holde sig
uden i en saa glimrende Indpakning? Imidlertid er Stadsen
ikke det Værste ; man betragte disse fornemme Manerer, denne
evige Letten paa Hatten, denne Bukken og Skranen med al
den øvrige Skik og Seremonie ; hvorledes maa dette fore
komme et Naturens Barn? Og nåar nu et saadant Naturens
Barn føler Trang til høiere Aandsnydelser end dem, som Hyt
ten kan tilbyde, hvilken ulykkelig Omstændighed for ham
er det da ikke, at netop det, som hans Aand begjærer og
som alene kunde bringe den Fordeel og Fornøielse, fmdes om
givet med et saa frygteligt Gjærde, som han naturligviis ikke
kan eller tør stige over ! Saaledes hendriver han den Deel
af sin Tid, som kunde været den skjønneste, i en ødelæggende
Kjedsomhed, en trykkende Mangel af passende Aandsbeskja1!’-
tigelse, passende Selskab og passende Fornøielser.
201
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
