Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tanker.
sentlig del af livsprocesserne alligevel ikke lod sig saa let for
klare fysisk. En væsentlig del er saaledes rent kemiske,
som blodets oksydation i lungerne, og surstoffet seiv var jo
endnu ikke engang kjendt. Og da det slåp op med forkla
ringer efter de kjendte love, grodde hypoteserne op i slig
mængde, at hele biologien tabte sit præg af positiv sikret
viden. Og den almindelige verdensopfatning svingede sam
tidig over til ren subjektiv idealisme hos Berkeley.
Den naturvidenskabelig-mekanistiske opfatning af livet
afløstes derfor i 1700-aarene af vitalismen. Livets virksomhed
afhang ikke af fysik eller kemi, men af sjælen, af et bevidst
handlende princip (animismen). Alt levende besad pirrelig
hed og følsomhed, som ikke kan føres tilbage til fysikalske
kræfter, men kun til en særegen livskraft (vis vitalis). De
eksperimentelle undersøgelser etter fysiske og kemiske meto
der tabte i interesse, hypoteserne og de almindelige teorier
tog overhaand. Under vitalismens herredømme, som strakte
sig langt ned i 1800-aarene skede der under disse forhold
ikke nogen væsentlige fremskridt i fysiologien. I naturviden
skabens historie er det de store systematiseringer af B uff on,
Linné, B 1 u m e n 1) a c h, som merker tiden, sammen dog med
den første opfatning af de levende væseners sammenhæng i
en udviklingsrække hos Lamarck, Saint-Hilaire og Oken.
Det var først kemiens opsving under Lavoi s i e r og
Berze 1 i u s som bragte den ufrugtbare spekulation til en
afslutning og igjen indledede en mekan i s t i s k-naturviden
skabelig perioder biologien. Mikroskopet bragte i 1830-aarene
den vigtige opdagelse af cellen som bygningselement i
levende væsener. Vitalismen faldt som med et slag. Den
mekaniske retning blev übetinget raadendc i biologien.
Dette omslag paa naturvidenskabelig grund svarede imid
lertid ikke til noget tilsvarende i den almindelige tænkning,
navnlig ikke i Tyskland. Hegel og S c h ell i n g-F ich t e førte
filosofien op i en idealisme, en naturfilosofi, hvor liver sam
menhæng med naturvidenskaben gik tabt. Der udviklede sig
en ligefrem modsætning mellem aandsvidenskab og natur
videnskab, som ogsaa traadte frem her i Norge.
I denne mekanistikens tid i biologien var fremskridtene
overordentlige, man lærte at forståa særlig de kemiske pro
cesser ved aandedrættet og den almindelige stofveksling, man
203
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
