Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Ossian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gerhard Gran.
i Manger klang der stadig toner, kapellanen (Roggen) var
ogsaa sånger, og firstemmig sang var en hyppig adspredelse
de mange og lange vinteraftener. Fra dette hjem udgik, som
alle ved, fru Mally Lammers’ og fru Eva Nansens sjælfulde
sangkunst; mindre bekjendt er det, at ogsaa prof. Ernst Sars
i dølgsmaal har sunget en smuk liden tenor, og endnu den dag
idag kan det hænde, naar han har været tufs og søvnløs
nogle dage, at husjomfruen kommer ned til fru Lammers og
siger: «Nu er professoren vist bra igjen,— for idag har han
sunget for katten.» Saa musikalske omgivelser vokste
Ossian op i, men alligevel er der dem i slegten, som mener,
at han var den mest musikalske af dem allesammen. Paa
Manger var der flere gjæve spillemænd, og Ossian lagde
tidlig øre til de mange slaatter, springere og hallinger, han
hørte ved brylluper og gjestebud; han drømte om en
hardangerfele; men en slig kosted 10 speciedaler, og hvor
skulde en prestemand paa Strilelandet med tolv barn ta dem
fra til saan luksus? Da han kom til Kristiania, blev der
alligevel raad, og en dag sad han skjælvende af spænding
med det kostelige instrument under hagen. Han kunde det
med én gang, buen fløi og fingrene dansed over strengene,
de sølvspundne understrenge gav villig sin vemodige med
klang til de vilde toner, en jodlende verden af stemningerog
barndomsminder fik udløb. Og det blev ikke med slaattene,
men alt, hvad Ossian hørte af musik, gik ind i hans fele;
han har aldrig kunnet en note; men naar han en kveld
hadde været paa koncert og hørt paa tidens vidundermand,
Ole Bull, kunde han den næste morgen gjenta det altsammen,
der var ikke en tone, som hadde undgaat hans lyttende øre.
Efter den tid hørte det til dagens orden, at Ossian i
skumringen sad og spilte for sin mor og sine yngre
søskende. Han var idethele en usedvanlig hyggelig bror,
fru Lammers fortæller, at hun fra sin tidlige barndom kan
huske, at Ossian en tidlang hver eftermiddag, naar han var
færdig med sit arbeide, kom ind i barneværelset til de smaa
og fortalte dem eventyr, det var især Tusen og én nat,
som gav stoffet, én nat hver dag fik de, og de vented altid
med spænding paa den time, han skulde komme og give dem
fortsættelsen af Scheherazades mange vidunderlige historier.
Og om søndagen gik han lange turer med dem, til Frogner-
220
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
