Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnstjerne Bjørnson: Polakkerne som undertrykkere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Polakkerne er seiv for udødelige til det.
Men ikke repræsentanterne i den polske klub!
Bjørnstjerne Bjørnson.
griske troløshed, deres grænseløse letfærd, . . . satan, satan!
Næsten overalt, næsten altid var han paafærde. Ødelagde
hvad stort og ædelt der var tænkt og handiet i hundrer av
aar, alle det ulykkelige folks utrolige opoffrelser, i foragt for
de sindiges sorgfulle anelser og advarsler.
Skulde nogen give en riktig slaaende tegning av deres
store avgjørende forsamlinger, maatte han male satan hen
over taket som en uhyre flaggermus, eller stille ham i en
krok som harlekin, der med ét skoggerlo, saa hele forsam
lingen bleknet. Eller ogsaa sætte ham midt iblant dem med
en biskopshue paa.
Hvorledes kan nogen paastaa, at nu er deres satan død?
Satan er saa visst ikke død i noget folk; hvorledes skulde
han saa være død i det, hvor han altid var stærkest?
Da alle de russiske folks repræsentanter mødtes i den
første, store Duma, altsaa ogsaa Polakkernes, var han med!
Det, som er det centrale i den russiske revolution, det,
som den franske revolution hadde sat efter og hele verden
siden væntet paa, en retfærdigere fordeling av jorden, det
var Dumaens første og siste opgave. Repræsentanter fra alle
folkefærd samstemte her.
Her sat store grundejere, efterkommere av dem, som i
alle polske provinser hadde gjort bønderne til livegne. Her
rerne kunde sælge dem, kunde dræpe dem, ti bønderne
hadde ikke adgang til nogen domstol. Seiv brænnevinet,
som de trøstet sig med, forbeholdt herrerne sig at brænne
for dem efter satans intimeste raad! Efterkommerne fant
det übetimeligt, at bønderne skulde gjengives noget av jorden
og med jorden det menneskeværd, som følger den. Men de
holdt det ikke for raadeligt at sige et bestemt nej, de gjorde
utflugter og kom med forslag, som maatte føre derhen.
Det annet spørsmaal var naturligvis, at alle disse sammen
erobrede og mishandlede folk nu skulde have tilbake et visst
mon av deres selvstændighed. Endog Zaren maatte av er
faring forståa, at alene saaledes kunde det uhyre rike vinne
en virksom administration og højst fornøden kontrol. Alene
saaledes kunde de forskjellige folke-individualiteter sikkres
sun og snar vækst.
224
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
