Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnstjerne Bjørnson: Polakkerne som undertrykkere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson.
ordningen forfalskes, nåar valgene seiv forfalskes, nåar skole
ordningen og justisen forfalskes, hvorfor ikke ogsaa statisti
ken? Det er undertrykkernes ret at bære sig saadan ad.
Polakkerne er ikke ene om det. Det er bare resultatet som
er enestaaende: Galiziens ruthenske bønder lever i de elen
digste kaar av alle i Europa. Naar Polakker (som nylig
overfor mig) praler av hvad de har gjort for dem, saa
mvldrer der frem fra de usle hytter med lerstampede gulv
hundre tusener og atter og atter hundre tusener av magre,
fillete, skitne mæn, kvinner og børn og skriker: «Det er
ikke sant, se paa os!»
Her er adskilligt at fortælle. Men som gammel journa
list vet jeg, hvor meget, jeg tør ta med paa én gang.
Alene en liten prøve paa deres taktik. Den er fra disse
siste dage.
Universitetet i Lemberg blev oprinnelig stiftet for Ruthe
nerne. Likefullt er det biet saaledes polniseret, at forleden aar
vandret en mængde ruthenske studenter ut til andre universiteter
for saaledes at gjøre autoriteterne opmærksomme. Det frugtet
ikke. Da heller ikke alle de andre lovlige forestillinger frug
tet, fant de iaar paa at samle sig i en stærk demonstration,
derunder de gav en universitetssekretær prygl, knuste en del
møbler m. m. De blev arresteret, men slåp fri samme dag.
Riksdagen var nemlig endnu samlet, der kunde komme en
interpellation. Men ikke før var Riksdagen opløst, nemlig den
30te januar, saa arresteredes de paany! Innespærre
des i overfyldte rum, der de sat saa haapløst længe, at de
besluttet at fri sig seiv gjennem hungersdöden. Da først
vaktes opmærksomheden for dem i Wien, og saa turde man
ikke annet end slippe dem ut igjæn.
Men da blev ogsaa det øvrige Europa seende. Er det
muligt, sa vi til hverandre, at Polakkerne, som nar kjæmpet
og kjæmper saa fortvilet for sit eget sprog mot Russer og
Tyskere, i lumsk stilhed mishandler andre, fordi de holder
paa sit?
Det kan nok være, at en og annen nu læser Polakkernes
historie om igjæn. Da vil de finne, at fra gammelt av har
«en ægte Pole» havt svært for at forståa frihed annerledes
end som frihed for sig seiv til at gjøre, hvad satan han
vilde. Herremoralen.
226
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
