Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Th. Holtfodt: Den neutrale zones «militære» værd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den neutrale /ones «militære» værd
Eller skulde der kanske hos os kunne præsteres et
overbevisende svar paa dette spørgsmaal?
Har man med nogen opmerksomhed fulgt med i vore
forsvarsanliggender i det sidste aar, vil man have bemerket,
at de forsøg, der har været gjort paa at granske den neu
trale zones militære værd, straks mødes med saadanne
skræmsler, som at man her staar overfor forsøg paa at om
plante militarisme og boulangisme paa norsk jordbund.
Eller ogsaa faar vi høre, at befæstning af zonen nød
vendigvis maa føre til en for vort lands finanser ødelæg
gende kaprustning. En saglig imødegaaelse af de frem
kastede tvil har man derimod omhyggelig undgaaet.
Hvis man imidlertid gjør sig nogen illusioner i retning
af at kunne kvæle en indgaaende og saglig diskussion om
dette for vort forsvar saa overordentlig vigtige spørgsmaal,
da forregner man sig ganske sikkert.
Den norske armé er saa kemisk fri for militarisme, som
overhovedet mulig i et land, der vil holde et militært for
svar. Skræmslet militarisme vil derfor ikke formåa at øve
nogen virkning.
Dernæst tør det vel hævdes, at den norske armés officers
korps bestaar af individer, der baade kan og vil gjøre krav paa
at blive betragtet som saa gode statsborgere, at de selvfølge
lig vilde være de første til at glæde sig, om man i Karlstad
foruden at gjøre Norge til et selvstændigt kongerige, sam
tidig havde formaaet at varetage vart lands forsvar paa en
isandhed enestaaende maade derved, at der paa vor rigs
grænse blev anlagt en uforgjængelig og uindtagelig fæst
ning, der til evig tid spærrer alle de veie, hvis forsvar i tidli
gere tider har skaifet os saa meget bryderi og krævet saa
store ofre.
Et saadant festningsverk, der til og med ikke koster
landet en øre, lindes som bekjendt ikke i hele den vide ver
den. Det maatte isandhed være en daarlig officer og en
endnu daarligere statsborger, der ikke var stolt over at vide
sit land saa vel beskyttet.
Med rette kunde man da ganske koldhlodig betragte
den «kaprustning», som Sverige siden 190,") har foretaget
247
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
