Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Winge: Samfund, familje og skole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paul Winge.
trin, faaet faste boliger og ordnet privat eiendomsret, kommer
familjesystemet til udvikling. En mand har bemægtiget sig
en eller llere kvinder, som han betragter som sine, og som
han i regelen ikke tillader sexuel omgang med nogen anden
mand. Til gjengjæld anerkjender han de af en at’ disse kvin
der fødte børn som sine. Hermed er grundlaget for familje
systemet givet; og idet samfundet som betingelse for at an
erkjende og beskytte familjen forlanger, at den skal oprettes
under iagttagelse af visse former, er ægteskabet stiftet. Her
med er den retstilstand grundlagt, at ægteskabet dækker
konceptionen, det vil sige, at det barn, der er født inden
ægteskab ansees som ægtemandens, saalænge til umuligheden
heraf er bevist; med andre ord selve ægteskabet er det store
paternitetsbevis. Kun de inden ægteskabet fødte børn til
hører ved sin fødsel familjen, og har ret til at nyde de. heraf
llydende fordele. De børn, der er fødte udenfor ægteskab, til
hører ingen familje, før de seiv stifter, eller hvor dertil er
adgang ved adoption optages i, en saadan. Af dette forhold
følger ligefrem, at de ægte, det vil sige indenfor ægteskab
fødte børn, kommer til at staa i en helt anden juridisk og
social stilling end de uægte.
Idet ægteskabet udvikler sig til engifte, prineipmæssigt,
bliver livsvarigt og faar religionens sanktion, erhverver hustruen
en stadig mere agtet og fremtrædende stilling; og de interes
ser, som binder ægtefolkene sammen, bliver ikke udelukkende
sexuelle, men i stigende grad økonomiske og etniske.
Det historiske grundlag for familjedannelsen forrykkes
dog hermed ingenlunde. - Hustruen forlader ved sit ægte
skab sin faders familjestand og gaar over til sin mands,
hvorfor hun ogsaa taber sit oprindelige familjenavn og an
tager mandens. De born hun føder sin mand tilhører hans
ikke hendes familje, og denne seiv er kun et led, som skal
forbinde den foregaaende med den følgende slegt. For
ældrenes opgave er at gjøre deres børn bedre end de seiv
er, med andre ord, familjen har et maal, som ligger hinsides
det enkelte slegtsled. Hustruen følger sin mands nationalitet
og hjemstavn; hun erholder mandens stand og rang, og ved
hans død faar hun som hans enke de til hendes enkestand
knyttede fordele o. s. v. Kort sagt: Hustruens under
danig he d und e r m anden er fremd e 1 e s det rets 1 i g e
252
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
