Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Winge: Samfund, familje og skole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Samfund, familje og skole.
grundlag for fa milj e o g ægteskab, og det er netop
hele dette beundringsværdige system, som har skaffet de
europæiske kvinder en saa overmaade meget gunstigere stil
ling, end f. eks. den hendes asiatiske medsøstre endnu indtager.
Men dette forhold er ikke lighed, men det stik modsatte,
prineipiel ulighed, med andre ord lighedsidéens fornægtelse.
Det er en følge af underdanighedsforholdet, at sam
fundet ikke kan stille de samme krav til hustruen som til
manden. Han kan naarsomhelst blive kaldt bort fra hjem
met for at staa til samfundets tjeneste, ja han kan faa befaling
til at stille sit liv paa spil til forsvar for det almene vel, og i
tilfælde af uløselig pligtkollision mellem samfund og familje,
byder hans pligt ham at foretrække det første. Hustruen er
helt og holdent hjemmets, og hendes stilling er betegnet
ved at tilføie «frue» til mandens navn. Et krav paa hendes
arbeidskraft for det offentlige liv er derfor en fornægtelse
af familjens ret.
I løbet af middelalderen kjæmpede familjesystemet sig
frem til almindelig anerkjendelse, som fandt sit stærkeste
udtryk i den katholske kirkes ophøielse af ægteskabet til
sakrament. Familjelivet blev efterhanden paa det nøieste
knyttet sammen med det hele samfunds ethiske grundidéer;
og den maade, hvorpaa livet artede sig, og arbeidet var fordelt
i landsbygderne og i de dengang endnu ikke meget store
byer, gjorde det ægteskabelige samliv til den eneste praktisk
mulige form for menneskelig sammenslutning.
Efter de store opfindelser i det 18de og 19de aarhundrede
er forbindelsen mellem de europæisk-civiliserede ländes ind
byggere blevet meget lettet og i mange henseender ændret.
En overmaade stor og stadig voksende del af det arbeide,
som før maatte ndføres indenfor familjen, foregaar i vor tid
udenfor denne, navnlig er dette tilfælde i byerne og de store
industrielie arbeidercentra. Denne udvikling har hävt størst
indflydelse paa det kvindelige arbeide og har i stor udstræk
ning kunnet frigjøre kvinderne til nye ardeidsfelter udenfor
hjemmene, et forhold, som naturligvis i betydelig grad har
svækket familjesolidariteten. Anderledes staar sagen under
de mere enkle forhold, der hersker inden landsbygdernes
jorddyrkende befolkning; thi her synes familjelivet endnu at
være en aldeles nødvendig betingelse for økononisk trivsel
253
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
