Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Nærup: Litteraturoversigt. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som maal at male tidens billede
Litteraturoversigt.
rummet. Hvad fortæller vel de nye bøger om vort liv i dette
vidtstrakte og merkelige land, som til alle tider har sat sit
haarde, uudslettelige præg paa menneskene? Hvor blir der
af vor sociale roman eller af den bonderoman, som giver
os livets alvor og ikke Jens Tvedfske idyller? Naar faar vi
bogen om den unge mand, som slaas med omgivelserne og
sig seiv, og i hvis livsløb et helt slegtled kunde se sin ud
viklingsgang typisk afbildet? Det var slige opgaver, vi be
geistredes for i otti-aarene, da den nye digtning satte sig
Men denslags betragtninger og tilbageblik bør ikke hindre
os i at glæde os over, hvad vi har. Og blandt de tre-fire
bøger, som betegner den virkelige tilvekst til norsk litteratur
i 1906, maa vi først nævne Knut Hamsuns. «Under høst
stjernen» er saa hel i sin stemning, saa fuldkommen deilig
skrevet og dertil et saa egte og fuldgyldigt udtryk for digte
rens personlighed, at vi glemmer at spørge os seiv, om det
nu ogsaa er en saakaldt betydelig bog. Ihvertfald præten
derer den ikke at være betydelig. Det særegne ved denne
fortælling om en poet, der streifer om paa landeveiene og
fægter sig frem som tusenkunstner og Don Juan, er den for
nemme ro og fordringsløshed, hvormed den er ført i pen
nen. Der er en talende forskjel mellem det ujevne, høi
røstede, jagende foredrag i «Sult» og «Mysterier» og sætnin
gernes lette og glidende fald i vandrerens fortælling. Her
klinger digterens ord med en lys sølvtone som den klare
rislen af en fontæne en lun og duftende augustnat. Men
stemningen er den samme her som hist. Det er atter den
ensomme, som har forladt sit enebo for at søge efter men
nesker Han fortæller os rigtignok paa bogens første side,
at han nu omsider har vundet fred med verden og med sig
seiv. Men vi ved det bedre. Og det varer da heller ikke
længe, før vi ser ham hvirvlet ind i livets spil. Hans hjerte
er lige letfængeligt, og hans sind er fuldt af tusen muntre
paafund. Og det gaar ham altid ens. Han kan glæde sig
over mange smaa seire paa veien. Men han taber tilslut.
Og saa slukker han sin sorg i den grove rus, som helt
tilslører hans jordiske bevidsthed .... Indtil det atter
rette hjem.
en dag kalder paa ham fra ensomheden, som er hans
271
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
