Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Wille: Carl von Linné
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N. Wille.
naturvidenskaberne et betydeligt trin i anseelse, en anseelse,
som de siden har forstaaet at bevare og udvide.
Tre gange valgtes han til rektor for Upsala universitet
og sidste gang var det en meget kritisk tid med mange stu
denteruroligheder, men der förekom ingen saadanne under
Linnes rektorat, saa stor var ungdommens kjærlighed og
ærbødighed for ham. Da det gjaldt at hindre en beslutning
til skade for Upsala universitet, greb man til som sidste
middel at sende den da affældige olding, som neppe kunde
gaa og knapt tale, ind til kongen. Men det var ogsaa til
strækkeligt til at vinde sagen.
Fra 1750 var Linnes helbred meget vaklende, han
havde flere haarde sygdomsanfald, som han kun med nød
kom over, og efter et slaganfald i mai 1774 kom han sig
aldrig rigtig, men sluknede tilslut stille bort 10de januar 1778.
Af Linnes livsskjæbne vil man forståa, at han ikke
blot var en fremragende, men ogsaa en ædel personlighed;
thi ellers havde han ikke kunnet vinde saamange frem
ragende venner, og han havde ikke som gammel mand
kunnet bevare den studerende ungdoms hengivenhed og be
geistring.
Slegtens egenskaber og ungdommens indtryk bevarede
han ligesaa trofast som sin småländske dialekt. Den over
ordentlige og sagkyndige interesse, som han altid viste for
befolkningens livsvilkaar og kultur, hænger vel sammen med
hans afstamning fra bønder og hans barneaar paa landet.
Ingen har før ham og maaske ingen efter ham saa anskue
lig forstaaet at skildre, hvad man kunde kalde den svenske
bondekultur. Hans forskjellige reiseskildringer fra Lappland,
Dalarne, Öland, Gotland, Skåne, Vestergötland og Bohuslän
viser en saa skarp iagttagelse og saa levende interesse, ikke
blot for hele naturhistorien, men ogsaa for folkenavne paa
planter og dyr, folkesagn, skikke og seder, at de er rene
guldgruber for studiet af Sveriges kulturhistorie i det 18de
aarhundrede.
Man har tidligere ment, at L inne havde daarlig sprog
sans, men dette var, fordi han ikke skrev paa den tids snirk
lede maade. Den nylig bortgaaede, bekjendte svenske litte
raturhistoriker Oscar Levertin har i et efterladt brud
stykke af et litteraturhistorisk arbeide om Linné paavist, at
278
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
