Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Wille: Carl von Linné
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl von Linné.
lige familier, som for største delen endnu idag anerkjendes.
Dette sidste har dog været glemt lige til den nyeste tid, og
franskmanden A. de Jus sien, som 1789 opstillede 100 fa
milier, betegnes almindelig som grundlægger af det naturlige
system •
Plantemorfologien eller det videnskabelige kjendskab til
planteorganerne er 1751 grundlagt af Linné, der ikke alene
opfattede blomsterbladene som omdannede blade, men ogsaa
benyttede misdannelser og hvad vi nu vilde kalde den kom
parativt morfologiske metode til at finde planteorganernes
tolkning. Særlig enkelte tyskere søger at bortforklare dette
og isteden fremstiller de Goethe som plantemorfologiens grund
lægger ved et arbeide fra 1791.
I almindelighed fiiider man, at A. von Humboldt og
Bonpland fremstilles som plantegeografiens grundlæggere
ved arbeider fra 1799—1803. Men i virkeligheden har Linné
allerede i Flora Lapponica (1737) udtalt llere af plantegeogra
fiens vigtigste principer, ja han har endog fremholdt økolo
giske synspunkter, som først henimod slutningen af det 19de
aarhundrede kan siges at være trængt igjennem.
Til Charles Dar w i n s grundlæggende fortjenester reg
nes med rette hans udmerkede biologiske (økologiske) under
søgelser, som har bragt denne videnskabsgren meget langt
fremad. Men faa ved, at allerede Lin né har gjort en mængde
saadanne iagttagelser og at f. eks. hans fremstilling af plan
ternes spredning er saa glimrende, at man først i slutningen
af det 19de aarhundrede kan siges at være kommen videre.
Hans systematiske arbeider kunde derimod samtiden for
ståa og der byggede eftertiden straks videre paa hans grund
lag. Tour n ef ort havde visselig nogle aar før Linné fast
slaaet slegtsbegrebet, men dette var ikke konsekvent gjennem
ført. Linne fastslog arts- og varietetsbegrebet, samt företog
det uhyre arbeide at give nye, konsekvente slegts- og arts
beskrivelser for alle dengang kjendte plantearter. Hvor stor
artet dette er gjort, vil man forståa deraf, at det er yderst
sjelden, at man henfører en art til en anden slegt, end Linné
har gjort, uden hvor denne kan være delt; i den grad var
hans blik skarpt for planternes og dyrenes slegtskab.
EfteT almindelig overenskomst mellem botanikernc, paa
ny bekræftet ved den botaniske kongres i Wien 1905, danncr
281
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
