Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Wille: Carl von Linné
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N. Wille.
derfor Linnés Speciés plantarum (1753) grundlaget for alle
de høiere planters nomenklatur, did fører man al navngivriing
tilbage, men ikke længere. Yistnok deler man nu ofte de
Linnéiske arter i lavere enheder, saakaldte elementær
arter, men dette forandrer intet i betydningen af de Linné
iske arter, som blir høiere enheder.
Før Linnés tid betegnede man vel slegten med et navn;
for arten benyttede man derimod ikke et navn, men en
beskrivelse af planten, hvilket var meget besværligt. Lin n é s
praktiske aand indførte den saakaldte «binominære nomen
klatur», med et navn for slegten og et for arten, saaledes at
hver eneste plante faar to navne, et hvormed den l)etegnes
som art og et, der udtaler, hvilken slegt den tilhører. Dette
var Kolum b u s’ eg ! Principet, der blev indført af Linné
1753, vil blive opretholdt, saalænge botanik og zoologi bestaar.
Det er ofte bebreidet Linné, at han ikke havde syn
for organismernes genetiske slegtskab; dette er ligesaa übe
rettiget som at bebreide Hanuibal og Cæsar, at de ikke be
nyttede kanoner. Man kjendte nemlig endnu dengang for
faa former til, at man kunde komme ind paa udviklings
lærens tankeretning. Imidlertid tinder man dog i forskjellige
af Linnés skrifter antydninger, som viser, at udviklings
idéer har dæmret for ham. Naar han saaledes betegner en
art som «foregaaendes datter» (filia præcedentis), eller «datter
af tiden» (temporis filia), eller nåar han i indledningen til
sit naturlige plantesystem udtaler den berømte sætning:
Natura non facit saltus» (naturen gjør intet sprang), da er
jo dette udviklingslærens grundtanker.
Vi kan vistiiok ikke nu rigtig forståa, hvilken indgribende
betydning det har havt for opfatningen af menneskets stilling
i naturen, at Linné opførte mennesket (Homo sapiens) som
en art under slegten Homo, hvortil han ogsaa henførte de
antropomorfe aber, saasom chimpansen (Homo troglodijtes).
Den fromme, bibeltroende Linné lod sig ikke nogensteds i
sin videnskab hindre af teologiske fortolkninger, og han synes
derfor som medlem af den svenske bibelkommission at have
ærgret sig over, at han ikke kunde faa de teologiske med
lemmer til at rette bevislig feilagtige plantenavne.
Linn é var den fødte naturiagttager, intet undgik hans
skarpe blik, men han var derimod ikke egentlig eksperimen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
