Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Husmandsdrift og husindustri i Belgien. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19 Samtiden. 1907.
Husmandsdrift og husindustri i Belgien.
og jo flere der er af dem, jo mere stiger jordleien. Den tid er
allerede for længst forbi, da disse bønder var selveiere; thi de
har selvfølgelig ikke midler til at kjøbe jord, der koster fra
6 til 10000 fr. pr. hektar. Derfor er ogsaa omtrent 85 til
90 pet. af dem kun leiere af den jord, de dyrker. Selvføl
gelig gjør det ikke saa meget fra eller til, om de skal kjøbe
sin jord til en üblu pris eller leie den til en üblu leie, for
seiv om leien maaske nok beløber sig til lidt mere end renter
af den pantegjæld, de vilde paadrage sig, hvis de kjøbte
jorden, saa beholder de paa den anden side sin kapital og
kan bruge den som driftskapital, nåar de kun er leiere. Det
værste er, at de som regel sidder paa aars leiemaal og føl
gelig ikke har nogen spore til at forbedre bedriften, da dette
kun vilde føre til forhøiede krav paa leie fra grundeierens
side.
Forøvrigt er leien saa vist høi nok endda. Det af staten
i 1895 foretagne recensement agricole giver en gjennemsnits
leie for Vestflandern af 105 fr. og for Østflandern af 119 fr.
pr. hektar Men denne leie er gjennemsnittet for store og
smaa eiendomme, og seiv i Flandern findes der jo ikke saa
faa store landbrug. Smaabonden maa betale ganske ander
ledes høie summer. «Jeg kjenderlandsbyer,» sagde Abbé Daens
(kristen demokrat) allerede i mai 1897, «hvor to eller tre vel
havende grundeiere har opkjøbt al den jord, der er tilsalgs.
De leier den ud til den utrolige pris af 1 fr. pr. verge, d. v. s.
320 fr. pr. ha.»
Siden den gang er det blevet bedre tider, og leien er
naturligvis stegen. Jeg husker en bonde, der havde om
trent tre ha. Da jeg spurgte ham om hans leie, svarede
han: «300 fr. pr. ha.» Jeg var saa høflig at lade, som jeg
troede ham ; men senere hen, da han havde faaet mere tillid
til mig, spurgte jeg dog igjen. «Ah,» sagde han, «jeg betaler
kun 150 fr. pr. ha., men jeg var bange for, at De skulde gaa
hen og overbyde mig hos min herremand.»
Han var bange for ikke at faa lov til betale 107 kr.
om aaret i leie af en ha. sandjord, foruden selvfølgelig
200 kr. ekstra for et sølle gammelt hus. Men hvorledes vilde
det i det hele taget være muligt for en saadan bonde at leve,
dersom ikke kone og børn gjennem sin husindustri hver
især bragte et par skilling til huse. Denne mand og med
289
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
