Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Husmandsdrift og husindustri i Belgien. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Husmandsdrift og husindustri i Belgien.
for dem, at luften ikke bliver fuldt saa bedærvet, som nåar
de arbeider i sit eneste opholdsværelse. Dette er imidlertid
meget hyppig tilfældet, og den, som engang har været indenfor
tærskelen i en saadan stue, vil sent glemme, hvad han saa
og lugtede. Thi luften er rent ud forfærdelig og af al den elen
dighed, der findes i det høit civiliserede Vesteuropa, er der
ingen, der kan maale sig med, hvad den lille by i det rige
Flandern præsterer. Paa gulvet ligger dynger af smudsige,
støvede kaninskind, paa hvilke der endnu sidder rester af
forraadnet kjød, og gjennem en støvtaage, der reiser sig fra
de under arbeide værende skind, ser vi far, mor og et
par børn sidde rundt om et stort bord og klippe løs paa
skindene, medens der ved siden af moderen staar en vugge med
det nyfødte barn. Stanken i værelset er forfærdelig; det er
absolut umuligt for novicen at forblive der, med mindre han
tænder en eigar, og seiv da kan han ikke undgaa et tilløb
til sjøsyge; langs loftet hænger lange støvguirlander, og op fra
arbeidet hvirvler støv og haarstumper. Ingen af familien
kan læse eller skrive; men moderen siger med en tilgivelig
stolthedsfølelse, at de har en datter, der kan baade «læse og
skrive». I saadanne omgivelser arbeider disse folk den
hele lange dag for at tjene en frank, hvis det kommer høit,
i saadanne omgivelser spiser og sover de, og opfostrer de den
kommende slegt af ftisikere. Men med dem har presterne
et let spil, de er alt for langt nede til nogensinde at drømme
om, at de kunde have det anderledes. De er tranqailles
comme ca.
Det er imidlertid ikke alene denne industri, der er saa
forfærdelig siet betalt. I virkeligheden er de det alle. Thi
hvad skal de stakkels landløse proletärer gjøre? Afskaarne
fra at gjøre sit arbeide frugtbringende paa sin egen jord,
maa de jo tåge, hvad de kan faa. Derfor kan de berømte
flanderske kniplersker heller ikke tjene mere, og hvad de
tjener, faar de endda ikke udbetalt i kontanter, men i varer,
solgte dem af mellemmanden mellem dem og fabrikanten til
dobbelt pris. Alligevel er der endnu ca. 45000 tilbage af de
150000, der i 1875 gav sig af med knipling, og alligevel er
klosterskolerne, hvor de unge piger kan lære at kniple, be
standig godt besøgte. Thi hvad skal de gribe til, alle disse
kvinder? De maa jo leve. Men de gode søstre i klostrene
295
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
