Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Husmandsdrift og husindustri i Belgien. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Givskov.
er ikke meget bedre end mellemmændene og laver sig en
liden nettofortjeneste af ca. 100 fr. paa hver kniplerske. I det
hele taget er klerikalismen en forfærdelig ulykke for de ar
beidende klasser i Belgien, og hvor presterne ender, der be
gynder munke og nonner. Dem tilhører al den bedste jord
i landet — en artikel i «Kølnische Zeitung» for 26de mars 1906
angiver skatteværdien af denne jord til 730 mill. fr. foruden
365 mill. for møbler og kunstgjenstande. Men skatteværdi
og virkelig værdi er ikke identisk især da ikke for kloster
godser og man kan uden frygt for overdrivelse fordoble
denne sum, hvis man vil have fat paa den virkeligé værdi af
klostrenes besiddelser. Og seiv da er man saare langt fra
at være naaet enden paa den i klostrene bortgjemte rigdom.
En indbrudstyv har for nylig gjort samfundet en stor tjeneste
ved at berøve nogle hæderlige søstre i et kloster syd for
Antwerpen en liden spareskilling af en og en halv million
franks, som disse havde liggende i kontanter og værdipapirer,
thi han har derved bevist, hvor store summer disse klostre er
istand til at unddrage produktionen.
Det er jo ikke at forlange, at en stakkels kniplerske skal
kunne tjene mere end 60 cent. til 1 fr. pr. dag, nåar nonnerne
ogsaa skal leve og være istand til at lægge en liden smule
op for kommende uveirsdage.
Den eneste fordel for kniplerskerne er, at de kan tjene
de par skilling i sit eget hjem, alt imedens de passer sit hus og
sine børn. Gud skal vide, at det bliver deretter i Thou
rout i Vestflandern døbes der f. eks. aarlig 800 børn; men
kun 400 lever til den «første kommunion», d. v. s. til ca. 12
—l3 aars alderen. Alle de andre falder som ofre for den
lovskabte elendighed, i hvilken de fødtes. Nu kunde det
maaske indvendes, at det netop er den uhyre frugtbarhed hos
den llanderske bondebefolkning, der er skyld i elendigheden.
Men dette er at stille sagen paa hovedet. Er det ikke netop
de folkerigeste lande, i hvilke produktionen er mest mangfol
dig og rig? Givet fri adgang til jorden vil produktionen
altid stige med befolkningens forøgelse; det er i forde
lingen af den producerede velstand, at feilen ligger. Og hvor
jorden er saa forfærdende dyr som i Flandern, der maa
arbeideren betale alt udover den reneste sulteføde for denne
adgang til jorden ; følgelig maa han seiv leve i elendighed.
296
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
