Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ragnvald Moe: De store modsætninger i det nuværende Frankrig - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ragnvald Moe.
Over alle modsætninger har man ment at finde en høiere,
der skål være et produkt af folkets historie, ja den natur
lige følge af folkets sjælelige konstitution, der derfor gjør sig
gjældende som en sygdom under alle kriser og er nødvendig,
uundgaaelig. Denne forestilling har i den nyere tid flere gange
dukket op, man har talt om «to Frankriger», først i en sva
gere, rent politisk betydning, senere, efter «affærens» dybe
indre splittelse, ogsaa i en psykologisk, som er trist og haab
løs. Som teori er denne tanke uvæsentlig og let at overvinde.
Den er af betydning som vidnesbyrd om et udbredt mørkt syn
paa det moderne Frankrig, og særlig som udtryk for en dyb
overbevisning om umuligheden af at finde et punkt, hvor folket
kan mødes i forsoning. Vi har derfor søgt oprindelsen til
denne tale, vi tror at finde den i en vis ensidig opfatning af
den franske revolutions og det moderne samfunds forhold
til fortiden. «Vore historiske teorier er udgangspunktet for
al vor spittelse, de danner jordbunden, hvorfra al vor hadsk
hed spirer frem.» Vi har mødt denne tanke hos Frankrigs
første og sidste systematiske historikere i det 19de aarhundrede.
Aug. Thierry og Fustel de Coulanges. Den gjælder ikke mere
nu. Historikerne skaber ikke modsætningerne; de uddyber
og systematiserer dem.
Forstaaelsen af det moderne Frankrig begynder først i
det øieblik man magter at se det, ikke isoleret, som et brud
med den hele fortid, men i linje med den forudgaaende historie.
Denne var af den ældre, borgerlig-liberale historieskrivning
blevet studeret, man havde sét, at den løb ud paa en gradvis
undertrykkelse af de lokale og individuelle friheder og af de
privilegerede klassers politiske uafhængighed, men man ser
heri intet onde, man har kun øie for det store resultat, dan
nelsen af rigets enhed, og etableringen af de moderne liberale
institutioner, som hin nivellering først har gjort mulig. Men
Tocqueville analyserer skarpere det gamle regime i dets virk
somhed; den moderne centralisation og det administrative
formynderskab er dettes verk, det har splittet landet og folket
i grupper, som gjensidig er blevet ligegyldig for hinanden,
det har dernæst virket paa dem enkeltvis og skabt en social
302
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
