Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ragnvald Moe: De store modsætninger i det nuværende Frankrig - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 Samtiden. 1907.
De store modsætninger i det nuværende Frankrig.
ideal til den franske tendens mod det fornuftige og abstrakte,
han ser ifcke dens historiske og sociale berettigelse, ja nød
vendighed i det 18de aarhundrede, han ser kun at den er
blevet den franske aands kjendetegn, han rendyrker den, gjør
den om til en intellektuel sygdom, betragter den i funktion
hos en række typiske individer, lader den omskabe dem til
mekanisk virkende, geometrisk konstruerende hjernemaskiner.
Thi denne abstrakte, almindelige og virkelighedsskye aand har
formet jakobineren, det nye Frankrigs fører jakobineren
fra 1793 som fra 1881 eller som fra 1907 som skyr de
historiske kjendsgjerninger og beherskes af formlerne, som
ved, at det fornuftige ideal maa være förnuftigt, og at der ikke
kan være to fornuftige idealer paa én gang, som derfor er
overbevist om, at han alene sidder inde med sandheden, at
alle andre derfor har uret, og at alle andre derfor skal un
dertrykkes. Og Taine gaar videre overensstemmende med
sin rationalistiske, uhistoriske aand. For han mangler sans
for objektiv historisk udvikling; det vil sige, han opfatter kun
en udvikling som fuldbyrdet. Han er historiker og psykolog,
men som en palæontolog; mennesket eller en epoke er for
ham en forstening, en fossil levning, som engang har levet,
som paa hvert trin af sin vekst er stivnet, som har afsat lag
paa lag, men hvor hvert lag, det første som det sidste, rum
mer gjenstandens hele væsen, som fra begyndelse til ende er
en identitet, som derfor, siden alle udviklingstrin er tilstede,
kan iagttages og studeres under ét, under anvendelse af én
fælles formel. Det gamle regime, det størknede enevælde
var i overensstemmelse med hans metode; han anlægger den
samme metode paa revolutionen og det nye Frankrig, som
ikke er det, som er bevægelse, som lever og omdannes endnu.
Han afslutter og forstener dem, bestemmer dem ved jakobi
neren, finder i dem kun hvad denne har virkeliggjort. Og i
kraft af jakobinerens sjælelige forudsætninger magtede revo
lutionen, som troede at udgaa fra den individuelle friheds
princip, kun at fornye den romerske folkesuverænitet, der
hviler paa den forestilling, at mennesket kun er frit som bor
ger, som parthavende, eller rettere, som opgaaende i statens
suverænitet, derfor har den ogsaa opløst individerne i denne
sidste, og ikke slappet det enevældige kongedømmes statsbe-
305
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
