Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ragnvald Moe: De store modsætninger i det nuværende Frankrig - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ragnvald Moe.
greb til bedste for folket, men tvertimod strammet det, etable
ret statens absolute og tyranniske autoritet.
Stil nu dette, revolutionens Frankrig, ligeoverfor et andet,
kirkens Frankrig, og se hvilken konflikt der naturnødvendig
maa indtræde. Thi dette sammen med det gamle histo
riske Frankrig, resterne af eller arvtagerne efter de privilege
rede klasser er efter konkordatet af 1801 lagt under pave
magtens ligesaa tyranniske, ligesaa altopslugende og individ
dræbende romerske autoritet. Her stoder to principer mod
hinanden : den individuelle friheds princip, i hvis navn revo
lutionen er blevet ført, og som dens moderne forkjæmpere
mener at repræsentere, men som i kraft af historiske og
psykologiske forudsætninger er blevet omdannet til fortidens
tyranniske autoritetsprincip, som derfor er i sit væsen iden
tisk med det andet, det fiendtlige, kirkens og modrevolutio
nens. To principer derfor, som i grunden bare er ét. Der
for ogsaa to store partier, som er identisk med hensyn til sit
maal, nemlig oprettelsen af en enhed i ly af autoriteten, og
med hensyn til sine midler, nemlig undertrykkelse af alle
andre, som er to lige størrelser, men bare med forskjelligt
fortegn, som maa være uforenelige, fordi de gjensidig udeluk
ker hinanden, og som derfor maa bekjæmpe hinanden paa
liv og død.
Det er det «røde» og det «sorte» Frankrig1. Resultatet
er nedslaaende. Men det hviler paa en sofisme. De to Frank
rigers historiker, P. Seippel, overbeviser os mod sin vilje
derom.
Begge parter har en enhedstanke, hvorunder de med vold
og magt vil samle nationen, en åndelig enhed, Vunité morale;
det sorte Frankrig, kirkens autoritet; radikalismens, den læge
stats. Enhederne er altsaa forskjellige, men formen, bestræ
belsen er den samme. Siden idealet er forskjelligt, maa de
1 Denne betegnelse, som nu er blevet europæisk, anvendes förunderligt
nok særdeles ofte i bevidst tilknytning til Stendhals Le Rouge et le Noir (1830),
saaledes to gange i det nedenfor behandlede meget omtalte verk af P. Seippel,
Les deux Frunces, Lausanne 1905. Men det røde er her uniformen, og titlen
betegner den konflikt, hvori en ung mand, som har arvet keiserdømmets kri
gerske aand, er stillet i restaurationstidens klerikale samfund.
306
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
