Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ragnvald Moe: De store modsætninger i det nuværende Frankrig - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De store modsætninger i det nuværende Frankrig.
beseire det franske samfund; thi den har været baaret af
uensartede kræfter med forskjellige bimaal, den har ikke
spaltet folket i to.
Der er i Frankrig ikke partier. To store partier magter
kun det land, som har en fast sum af problemer, hvoroni
der kan kjæmpes, men ogsaa et fast punkt, der kan blive
staaende urokket. Det politiske Frankrig har siden den store
revolution ingen national institution, om hvilken folket kan
samles. Det har en almægtig centraliseret og centraliserende
stat, som er historiens arv; men som ikke længer er sin egen
indehaver, som har abdiceret til fordel for et moderne princip,
det paa den almindelige stemmeret hvilende parlament, der
gjennem sin regjering er hin centralmagts sande behersker,
der derfor er paa én gang lovgiver og en 600-hodet udøver.
Frankrig er her paany prototypisk; det har til fuldkommen
hed stillet et problem, hvortil visse andre europæiske lande
rykker op; og som vækker forundring, idet man tror, at en
saadan sammenblanding af magtomraaderne hviler paa en
falsk tolkning af parlamentarismens princip, mens man deri
mod ikke vil se, at konflikten engang blir uundgaaelig, og
at dens lykkelige løsning beror, ikke paa den autoritet en
parlamentarisk regjering gjennem repræsentationen henter
hos folket, men den autoritet, den endnu besidder som
historisk begrundet embedsmagt. Og i Frankrig er denne
sidste forlængst det rene intet; derfor er dets statsliv opløst;
her er et for nyt indhold til for gamle former, her er megen
ny vin og en vel ærværdig læderflaske, her er gjæring og
eksperimenter, problemerne er uendelige, derfor en uendelig
hed af grupper, som kan midlertidig sveises sammen, og
«gjøre kampagne» sammen, men som kommer og gaar.
Vi har her kun villet fremhæve nogle punkter, som
modificerer indtrykket og betydningen af den politiske mod
sætning mellem den katolske kirke og den franske stat. Den
skal forresten ikke beskjæftige os. Den er desuden for
kongregationernes’vedkommende efter 1904 midlertidig bilagt;
den franske stat er gaaet træt af at jage kongreganister som
myg i juni; deres aabenbare undervisning er afskaffet, men
siden undervisningsfrihed forresten bestaar, bestaar ogsaa hin,
kun i verdslige former, i redingote over kjolen, og det er
ifølge en humoristisk pater bare lidt varmere ; c est plus
311
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
