- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Attende aargang. 1907 /
314

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Eitrem: En situation i Wergelands liv - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

H. Eitrem.
grunde talt sterkt for opgivelse af hin «agitation», og om
Henrik Wergeland seiv ikke var synderlig tilbøielig til at
lytte til fornuftens stemme, saa havde han en myndig og
klog far ved siden af sig, som hvisked verdens visdom i hans
øre. Skulde han komme bort fra de trange stier han hidtil
havde traadt, og ind paa embedsbanens brede landevei, fik
han nok opgi «Statsborgeren», og derfor har han git
afkald paa at redigere den politiske artikel i «Den nye Stats
borger», som han lovet. Endnu mere vegt fik dette hensyn
da han havde forlovet sig, for ikke at tale om trykket af det
forhold hvori han senere kom til kongen. Nok er det, han
trækker sig tilbage, ligesom hans medkjæmper J. A. Hjelm. Han
skriver ikke en linje «politik» mere. «Jeg er atter nødttil at bi
drage en Stump til at fylde disse jammerlige Aviser», siger
han i et indsendt paa en snes linjer i Mrgbl. for 27de april
1838. Det som ingen skulde ha drømt om, hænder:
Henrik Wergeland blir lei af politiken.
Ikke saa at forståa, at han ikke længere fulgte med.
Tvertimod, han saa vistnok dybere end før. Hans politiske
og sociale maal blir større og ædlere: religiøs tolerance og
social fordragelighed. Hvis døgnkroniken sætter ham i be
vægelse nu, slaar det ikke ud i fulminante avisartikler med
dertilhørende efterslæt af personlig polemik, men fortsetter
sig til et par vers, ofte et pointeret epigram, i kunstnerisk
henseende et kjæmpeskridt fremad.
Den interesse han nnddrog døgnets kjævl, kom hans
historiske studier og hans poesi til gode. De første
optog ham i større og større mon, især fra vaaren 1839.
Han omtaler nu sine videnskabelige sysler med forkjærlighed
og en vis selvfølelse. Udentvil har dette nøkterne arbeide gjort
ham godt: han lærte eller begyndte at lære virkelig viden
skabelig metode. Hans senere historiske forfatterskab beviser
noksom grundigheden og selvstændigheden af disse studier 1.
Hans udvikling i denne tid kom ogsaa hans poesi til
hjælp : Hans selvkritik vaagner, og dette er utvilsomt en
væsentlig aarsag til hans forfatterskabs kvantitative ringhed i
tiden fra november 1838 til oktober 1839. Dette aar maa,
nåar hensyn tages til hans vældige prodnktionsevne og -trang,
betegnes som en hvileperiode, om den ingenlnnde var ufrugt-
1 Se om Wergelands historiske studier Ko ht «Symra 1906» s. 10—12;
sml. ogsaa Sars i Nærups udvalg VI 24.
314

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:23:42 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1907/0322.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free