Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker. Nordisk gudelære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tanker.
gjengivelser af græsk-romerske, tildels jødiske fortællinger,
som nordboerne havde faaet høre med fuldstændig mangel
paa forstaaelse fra deres side igjen.
For at tåge personer fra Balder-sagnene, saa er Balder
seiv, den hvide aas, tydelig fremstaaet efter beretninger om
Hvidekrist. Hgd, som saarer Balder, er den romerske kriger
Longinus, som legenden har gjort til blind, fordi den har
misforstaaet det græske udtryk: den der har seet, har vid
net det. Loke er ligefrem Lucifer. Saa i Eddaen; i det hos
Sakse optegnede sagn er derimod efter Bugge Balder = Achilles,
hvis mor havde sørget for, at han var usaarlig, uden paa én
vis, Hgd (=krigeren) er her Paris, den irske mellemmand
kunde vanskelig udtale p i fremlyd, og navnet blev saa for
staaet som krigsguden Ares. Nanna er Oenone, Paris’s hustru;
Hgds banemand heder hos Sakse Bous = bui, bonde, fordi
Ajak(s)blev opfattet = irska ai(th)ek, bonde, mens han i Eddaen
heder Vaale = (Ajax) Oileus.
I Håvamål fortæller Oden til Loddfavner som Bugge
udleder af Leukios Kharinos, tydet som Lent(i)us Car(in)us
- at han har hængt i galgen, faldt fra træet og i dybet ud
viklet sig til fuld kraft og saa steget op igjen. Her er det
Oden, som efter Bugge tydelig er den korsfæstede, som nedfor
til helvede og opsteg igjen fra de døde. Naar han blev pint
i Geirrods sale i Jotna land mellem ilde med kjedler over,
er det Kristus, som blev pint i Herodes’s sale = Herusalem i
Judea land paa monte calvario, «hovedpandestedet», tydet som
ealdario = kjedel. Og saa videre, med Bugges enestaaende
kombinationsevne.
Istedet for en gudelære af urnordisk kraft og dybde blir
der tilsyneladende kim igjen et fuldstændigt rot af barbarisk
misforstaaede gjengivelser af middelalderlige munkelegender
og fordærvet klassisk populær mytologi ! Det er klart, at dette
maatte vække den hellige vrede hos de nationale mystikere,
det var at håane deres dybeste følelse.
Det var forgjæves, at S. Bugge samtidig «med styrke frem
hævede, at seiv om de forskjellige myter har sine historiske
forudsætninger ikke blot inden Norden, men ogsaa for en
meget væsentlig del udenfor Norden, i kristelige og antike
fortællinger, saa er de dog ligefuldt en egte skabning af den
nordiske aand. Nordboerne har med sin eiendommelighed
323
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
