Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker. Nordisk gudelære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andr. M. Hansen.
ikke paa fortsætter Olrik. Gaar vi derimod til den nor
diske bronsealder, da byder den paa en ganske tilsvarende
ydelse af store, sterkt individualiserede offergjenstande. Og
med merkelig overensstemmelse netop solens billede, hammer
(= økser] og baader.» Det maa hertil bemerkes, at arkæolo
gisk fortsætter votivfundene ogsaa i ældre jernalder. Og hver
ken sproglig eller arkæologisk har vi noget holdepunkt
ellers for at antage en berøring mellem nordisk og finsk før
omkring vor tidsalders begyndelse, saa samstillingen med
bronsealderen ikke godt kan regnes som sikker datering. Men
allerede tidlig i romersk arkæologisk periode maa altsaa de
finsktalende folkeslag faact overført fra nordisk en mytologi
med grundtræk omtrent som vi kan slutte os til efter dens senere
udvikling. Vi faar gjennem lappisk hedendom ovenikjøbet
oplysninger om rituelle detaljer, vi ellers ikke ved noget om,
om offerdyrenes art, at offerpresten er klædt i hvide klæder,
med blomsterkrans om hovedet, med beltet hængende over
skulderen, bronsering om armen o. s. v., et billede af en merke
lig antik kultus. Allerede i et brev til pave Nicolaus V om
Norge, som ifølge G. Storm gaar tilbage til en kilde fra 1300-
aarene, ofrede «lapperne til Proserpina og Venus og iagttager
offentlige religionsskikke, saaledes som romerne gjorde i old
tiden for sine guder». Den gang som endnu i 1600-aarene
en forstenet ritus, som den finnerne allerede i begyndeisen af
vor tidsregning maa have optaget fra nordboer ved Østersjøen.
Jeg kan ikke her vise nærmere, at Oden virkelig findes
allerede da, men som en fuldstændig ktonisk gud, et døds
riges hersker, Rutto eller Huodna, til hvem der ofres heste og
i billede mennesker. Det lappiske dødsrige jabme-haimo
svarer fuldstændig til skyggeriget Hel, ikke til skrækkens
Jotunheim. Heller ikke paa en række andre overensstem
melser. Til belysning af sammenhængen mellem nordisk og
lappisk og romersk ritus kan jeg dog ikke lade være at tåge
med et par træk.
I en liden afhandling om «De ældste husformer i Norge»,
1905, har jeg vist, at der i lappisk fmdes bevaret en yderst
merkværdig, lang række af urnordiske navne for et primitivt
stavhus med et eiendommeligt stillads om amen, videre.for
en luo ve-laave, som lapperne ogsaa brugte som alter og
satte sine gudebilleder paa. Stokkene ved arnen afgrænsede
332
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
