Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker. Nordisk gudelære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
:}: %:
Tidens tanker.
husets helligdom, som Qiidvegissulerne i norske hov i
800-aarene. Paa disse ved vi i et tilfælde, at Tors hoved var
udskaaret oventil, som senere Olavsrosen paa den tilsvarende
Kallehovde [«Tore-kallen »] i røgstuer til vor tid. Og ogsaa dette
havde indslaaede nagler, som holdtes blankpudsede i røg
stuerne, ligesom der paa Torolv Mosterskjegs torsbillede var
indslaaet regin-nagler. Men ogsaa paa Roms kapitol var der
500 aar før Kr. indslaaet hellige nagler i Jupiters tempel—op
rindelig i hans træbillede («bjelke-Jupiter»). Nu fortæller Schef
fer, at i lappernes torsbillede, gjort af birk, med rodhalsen op,
udskaaret til hoved, var der indslaaet staalnagler. Desuden
ogsaa flint: heinen i Tors pande, som man tog hensyn til
i sen folketradition, og som naturlig sættes i sammenhæng med
den tidligere romerske fremstilling af Jupiter i form af et
flintestykke. Dette er overensstemmelser, saa detaljerede og
rækkende saa langt tilbage i tid for at kunne sammenknyttes,
at det kaster uventet lys over myternes udvikling.
Endnu en ting. Lapperne havde en ofte tre-foldig
arnens gudinde, afbildet paa runebommen mellem arnestol
per, til hvem der ofredes ved libation af brændevin og mad,
men dette var ogsaa skjæbne- og fødselsgudinder, som der
ved vigtigere anledninger ofredes dyr til, ligesom der spistes
grød ved barsel som nornegrøden paa Færøerne nu. Ende
lig ofredes der tener til dem, som tenen som religiøst sym
bol fulgte kvinderne i graven i hele vor jernalder, og som de
klassiske skjæbnegudinder afbildes med ten, og mængden af
ten-hjul i Troja-fundene viser hen til religiøs brug udover da
gens behov 4000 aar tilbage. Alt detaljerede overensstemmelser,
i ritus med forskjellige slags ofringer, i sammenstilingen mellem
arne-, skjæbne- ogfødsels-gudinder, som ikke alene rækker langt
fremmenfor vikinge- og folkevandringstid, men som ogsaa er
for specielle til naturlig at forklares ved parallele, uafhæn
gige mytedannelser. Kommer vi alligevel tilbage til en Ryd
bergs detaljeret fællesarisk mytologi?
Der blev for 4—5 aar siden fundet i en mose paa Sjæl
land en bronsehest paa hjul foran en rund guldbelagt skive
«solvognen f r a Trundholra» tydelig en offergave, itu
brudt, legetøiformat. Sophus Miille r beskrev den i 1903
(«Nordiske fortidsminder», I) og henfører den til de sidste par
333
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
