Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sophus Bugge: Epilog til Kristiania videnskabsselskabs halvhundredaarsfest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kpilog til Kristiania videnskabsselskabs halvhundredaarsfest.
og Jørgen Moe. Han virkede med til, at Landstad lik
udgivet sin samling af folkeviser fra Telemarken.
Med Munch i nær forbindelse stod ogsaa en af de mærke
ligste nordmænd i denne tid, en mand, jeg nævner med
ærbødighed og tak, søndmørsbonden Ivar Aasen. Munch
støttede fra første færd paa enhver maade Ivar Aasen, søgte
overalt ved sin videnskabelige autoritet at faa ham anerkjendt.
Munch fulgte altid med levende interesse undersøgelserne
om de norske folkemaals liv i nutiden, om deres forhold paa
den ene side til det gamle norsk-islandske litteratursprog, paa
den anden side til nutidens nordmænds skriftsprog. Bevægelig
som Munch altid var, har han i sin opfatning af dette forhold
gjennem en lang række af aar svinget mellem at betragte og
fremstille spørgsmaalet fra vidt forskjellige synspunkter.
I 1848, da Aasen har udgivet «Det ’norske folkesprogs
grammatik», er Munch saa overvældet af glæde over de fund,
som Aasen har gjort, at hans alsidige kritik er bleven tagen
fangen. Han udtalte dengang, at «det er utvivlsomt, at en
ophøielse af vort folkesprog til skriftsprog, eller opstillingen
af et norsk skriftsprog i det væsentlige stemmende med old
sproget, men forstaaeligt for enhver almuesmand, der har
anvendt halvt saa megen tid paa at lære bogstaveringen, som
han nu maa anvende paa at lære dansk, er med en
ledetraad som [lvar Aasens grammatik] endog forholdsvis
temmelig let.» Munch raadede endog Aasen til at føre folke
sprogets skriftform nærmere op til den for det gamle litteratur
sprog gjældende betegnelse af lydene.
Men i 1862 taler Munch om dette forhold fra et ganske
andet standpunkt. Han er i mellemtiden mere og mere blevet
en europæisk videnskabsmand. Hans egne forskninger har
nu ført ham nærmere frem imod den nyere almeneuropæiske
politiske historie og imod nordmændenes forhold til denne.
Under ophold udenfor Norge, i Berlin, i Wien, i Rom
har Munch været i mangesidig forbindelse med de ypperste
sprogforskere og historikere, ogsaa med mange andre
fremragende personligheder. Derved er hans syn for den
moderne udvikling blevet udvidet og klaret, hans alsidige
kritik skjærpet. Men paa samme tid, som Munchs fod løs
nede fra fædrelandets grund, er vel ogsaa hans samfølelse
med vört Vestlands fiskere, med vore fjældfolk og med deres
343
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
