Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sophus Bugge: Epilog til Kristiania videnskabsselskabs halvhundredaarsfest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Epilog til Kristiania videnskabsselskahs halvhundredaarsfest.
os, men det skal engang blive et af alle nordmænd høit hæ
dret navn.
Jeg tænker mig, at dette skal blive saa paa en tid, da
den slægt, hvortil jeg hører, forlængst er gaaet bort. Da
skal som norsk sprog af alle nordmamd det tungemaal
anerkjendes, som staar i inderlig samklang med folkevrim
melens tale der, hvor de arbeidende og praktisk virkende
nordmænds liv pulserer stærkest og alsidigst. Det sprog, som
er beaandet af de ypperste norske videnskabsmænd og kunst
nere, tænkere og statsmænd; Wergelands, Welhavens og Björn
sons sprog. Det tungemaal, som navnlig af Ibsen er blevet
fæstet i sit norske særpræg og som først og fremst gjennem hans
ord har baaret bud til Europa om norsk tænkning og kultur.
Det maal, som blev fæstet i lovens ord paa Eidsvold 1814
og i Kristiania 1905. Det maal, som paa grund af alt dette
i sandhed er og skal være norsk sprog. Men dette sprog
skal da have faaet nyt liv, ny kraft og ny kvægende friskhed
fra sprudlende strømme, som Ivar Aasen har ledet frem
fra de gamle kilder ved fjæld og fjord. Dette fremtidens
norske sprog skal navnlig for Vestlandets og fjældets stamme
have en mere hjemlig tone, fordi det er inderligere i sam
klang med sang og tale, som klinger i sjælen fra barndom
mens færden i dal og ved strand.
Paa den tid, nåar dette er fuldbyrdet, skal alle nordmænd,
som anerkjender og fremhæver kultursprogets betydning,
kunne takke og hædre Ivar Aasen, som har lært os at kjende
olkemaalet i de norske bygder, Ivar Aasen, den mand, som
tillige har udtalt, at det «ikke er nødvendigt, at det, som skal
tiltale almuen, netop skal være forfattet i dens eget maal;
men at det derimod er nødvendigt, at det maa være i folkets
aand, at det maa indeholde saadanne tanker, som folket kan
tilegne sig, og fremtræde i en saadan form, at den rette
mening er klar og fattelig for alle».
Mindet om P. A. Munch er ikke et halvglemt fortids
minde for. os. Hans aand er end hos os i vor nutidsgjær
ning. Da jeg i 1905 fra Akershus hørte drønnet af de skud,
som bar bud om, at en egen konge for Norges rige var valgt
efter et halvt aartusinds mellemrum, en konge, som skulde
bære det samme navn som norske konger af Harald Haar
fagres æt, da skjød den tanke giennem mig, at nu var en
345
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
