Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Husmandsdrift og husindustri i Belgien. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Givskov.
burg. Thi som det nævnte Recensement general klager
der er ingen «egentlige arbeidere, for hvem deres løn udgjør
den eneste indtægtskilde. Det for markarbeidet nødvendige
arbeide er rekruteret fra smaabøndernes klasse, og de er
mere fordringsfulde end arbeiderne. Dette er rigtigt.
Medens den stakkels landløse tleming er nødt til at tåge,
hvad han kan faa, saa er de luxemburgske smaabønder übe
skedne nok til at forlange, hvad deres arbeide er yærd for
dem paa deres egen jord.
Medens arbeidslønnen i Øst-Flandern derfor kun er 1,63
frc, saa er den i Luxemburg 2,40 fres. Og karakteristisk
nok er det netop i de arrondissementer, hvor der findes de
mest udstrakte kommunale besiddelser, at lønnen er høiest,
medens den falder betænkelig nær ned mod den flamske
sulteløn i saadanne arrondissementer, hvor de fælles jorder
er uden betydning. Det er ikke i de dele af Belgien, hvor
en talrig og flittig befolkning fremtryller uhyre afgrøder af
jorden, at arbeiderens vederlag er høiest. Det er ide mest
afsides, vildeste og fattigste afkroge af landet, hvor naturen
kun yder et karrigt vederlag for haardt og ustanseligt ar
beide, og hvor jorden har syntes for ringe til at friste de
store godseiere og rige borgere, at arbeideren endnu er i stand
til at føre en nogenlunde menneskeværdig tilværelse.
Et par eksempler vil til fulde belyse dette. Det er i det
ufrugtbare, sparsomt befolkede arrondissement Thuin, i pro
vinsen Hainaut, at lønnen nåar sin største høide med 2,65
ires., medens Charleroi følger næstefter med 2,63 fres. I
begge disse arrondissementer findes der udstrakte kommunale
besiddelser; men de i Thuin er baade langt de største og
mest betydningsfulde. Følgelig har arbeideren i Thuin 2
cent. mere pr. dag end i det rige kulmineholdige og industri
elle Charleroi. Og arrondissementerne Ath og Tournai kom
mer endnu værremed. Ogsaa her blomstrer industrien, ogsaa
her er jorden rig og gavmild mod den talrige befolkning ;
men der er intet fællesland, og lønnen synker følgelig øie
blikkelig til henholdsvis 1,80 og 1,90 frc. Og i provin
sen Liége er det ikke i det frugtbare, veldyrkede arrondisse
ment Waremme, men i det vilde, maleriske, men golde Ver
viers, at lønnen er høiest. I Waremme har arbeideren ingen
fællesjord, og saa er lønnen kim 1,74 fre.; i Verviers er der
348
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
