Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Husmandsdrift og husindustri i Belgien. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23 - Samtiden. 1907.
Husmandsdrift og husindustri i Belgien.
søge at faa det størst mulige udbytte med den ringest mulige
udgift. Følgelig giver han al sin smule gjødsel til sin egen
jord og lader fællesjorden henligge med «græs», som imid
lertid ikke er bedre værd, end at han bruger det til strøelse.
Kiler hvor jorden er bleven tildelt en af de talrige arbeidere,
der hver dag gaar til fabrikerne paa den anden side af den
franske grænse, der maa kone og børn dyrke jorden, som
følgelig faar en temmelig middelmaadig behandling. Men
jorden er fælles; enhver har sin andel i den, og det tab, der
lides ved slet dyrkning, er for lidet at regne mod de fordele,
som saadan fælles jord yder de jordløse og derigjennem sam
fundet i sin helhed.
Nu havde kommuneraadene jo imidlertid faaet lov til at
afhænde fællesjorden, og den paa regjeringens foranstaltning
udgivne «Monographie de I’Ardenne», Brussel 1899, tilstaar,
at «et stort antal kommuner skyndte sig méd at sælge sit
land for at skaffe rede penge». En anden betydelig del for
smaaede at have indtægt af afhændelsen og nøiedes med at
udskifte al fællesjorden mellem kommunens daværende be
boere.
Den umiddelbare følge af denne lov var, at der kastedes en
overordentlig stor mængde jord paa markedet med det natur
lige resultat, at priserne sank. Skoge, som nu er værd
4—5 000 fres. pr. ha., solgtes for nogle faa francs. Og seiv,
hvor kommunen havde valgt at udskifte vederlagsfrit til be
boerne, blev dette ikke til nogen vinding for disse; men i
alle tilfælde tabte de fattige sin ret til en andel i kommu
nens fællesjord, inedens meget hurtig private rigmænd sam
lede den tidligere fællesjord til herskåbelige besiddelser.
Dette gik til paa følgende maade. Den utrolig billige
pris, til hvilken jorden blev solgt, fristede bønderne til at
kjøbe langt mere, end de med fordel kunde drive. De havde
allerede i forveien ikke gjødsel nok til sin egen jord ; nu
fik de pludselig ofte to tre gange saa meget at dyrke. Naar
da en bonde havde taget et par afgrøder af sin nye jord,
negtede den at yde mere, og han havde ikke gjødsel og
heller ikke arbeidskraft til at drive den rationell Følgelig
var i løbet af faa aar størstedelen af den solgte jord vendt
tilbage til sin bevoksning med lyng. Men bonden havde
5 pet. at svare af den gjæld, han havde paadraget sig ved
353
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
