Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Husmandsdrift og husindustri i Belgien. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Givskov.
ikke saa sterkt. For arbeiderne er istand til at tjeiie fra 20
til 25 fres. pr. uge, og det alt imedens de driver sit lille
sted og har sin ko og gjeder græssende paa fællesjorden.
Her er ingen overflod paa luksus; men kig engang gjennem
den aabne dør ind i et af deres lave huse. Loftet er kul
sort, gulvet ogsaa; thi ko og gjeder maa jo vandre igjennem
stuen hver aften og morgen, og møblementet er maaske ikke
af det aller bekvemmeste. Men under loftet hænger et helt lager
af skinker og fleskesider, og paa hylden ligger hjemmebagte
hvedebrød saa store som møllestene. Og i bækken, som risler
igjennem byen og besørger en høist fornøden renovation,
leger fjeldørreten i snesevis, mens paa de grønne enge
fiskerne sidder i skårer for at afvinde bækken dens rigdom,
for hvilken der er et konstant marked i hotellerne.
Men lidt høiere oppe i Ardennerne ved foden af de hen
dvende klipper, der bærer kong Leopolds pragtfulde gods
«le Chateau Royal des Ardennes» nu leiet ud til et mon
dænt hotel ligger en liden landsby Houyet ved navn. Ogsaa
her er henrivende skjønt, og de smaa, billige og slette hotel
ler er overfyldt om sommeren med ferierende tyskere. Men
seiv al denne «Fremdenindustrie» har ikke kuiinet bringe
trivsel til hytterne, hvor arbeiderne staar og laver penne
knive dagen lang. Nu er der jo neppe nogen industri, der
egner sig bedre for hjemmearbeide end netop forfærdigelse
af penneknive. Her er der ikke tale om en masseproduk
tion af ensartet gods, men lige tvertimod, de egenskaber, der
her udkræves, er smag, haandlag og evne til at fmde nye
modeller. Ved hjælp af elektrisk drivkraft og andelssystemet
skulde denne industri kunne udvikle sig i rent ideale for
hold under husmandstaget. Men lige det modsatte er til
fældet. Al fællesjord i kommunen er solgt, saa lønnen for
landarbeidere er lav, og meget mere kan en hjemmearbeider
jo ikke tjene. Arbeiderne, der saaledes lever i smaa kaar, har
ikke raad til at indføre forbedringer i sin produktions
maade. Hver enkelt arbeider isoleret, og resultatet er der
efter.
Til dette kommer endnu en anden omstændighed. De
belgiske fabrikanter producerer ikke staal egnet til penneknive;
følgelig maa staalbladene indføres. Og de Honyet kniv
smede kan ikke kappes med de franske hjemmeindustriar-
358
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
