Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Husmandsdrift og husindustri i Belgien. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Husmandsdrift og husindustri i Belgien.
bonden i sin afsides landsby i middelalderlige tilstande. Men
han savner hverken brød eller sul, hverken husly eller
varme.
Bonden i Bohan har adgang til jorden; flemingen ikke.
Dette er den eneste forskjel mellem dem, men det er ogsaa
nok til at sikre den førstnævnte en menneskelig tilværelse,
seiv om hans liv tidt er barskt og haardt og vildt nok. Men
er det ikke tusende gange at foretrække for det liv i sult
og nød, som leves af den største part af de flamske arbei
dere? Ja seiv de af dem, der hver dag gaar til Brussel og
de andre store stæder, hvad gavn og glæde har de af al den
civilisation og kultur, der omgiver dem. Udenfor de elegante
restauranter sidder velklædte mennesker og nyder sit appe
titlige maaltid og drikker sin vin, og den flamske arbeider
gaar langsomt forbi. Hans næsebor udvider sig, hans tæn
der løber i vand; men alt dette er ikke for ham; han maa
nøies med cikorievandet og fedtebrødet og se de velhavende
restaurantgjester spise de asparges og de kyllinger, som han
har produceret, men som han maatte sælge for at skaffe
leien tilveie. Og i toget ser han de samme folk stige ind i
de magelige første klasses kupéer. Maaske han endogsaa
kjender disse mennesker, maaske de netop skal ud ’ for at
kræve leie af ham og hans naboer for den stump jord, de
har ladet dem have til poteter. Men arbeideren maa seiv
krybe ind i de frygtelig smudsige tredje klasses vogne. Og
hjemme sidder konen med alle de tyve børn og spiser pote
ter, hvis høsten da ikke slaar feil, for saa maa remmen
spændes ind til det sidste hui.
I Bohan spiser man ikke mange asparges, for man dyr
ker dem ikke, og kyllingerne er heller ikke for talrige og for
bistret siet tilberedt oven i kjøbet. Og der er endnn ikke
saa ganske faa, der aldrig har set en jernbane. Men det er
ikke for dristigt at paastaa, at de har ihvertfald lige saa
meget af civilisationens goder som de flamske bønder, og
saa har de den uskatterlige fordel fremfor disse, at de kan
altid spise sig mæt. Grunden hertil er ene og alene, at de
har adgang til den jord, uden hvilken hverken de eller fle-
361
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
