- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Attende aargang. 1907 /
378

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Johan Nordahl Brun og Bergen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hjalmar Christensen.
hvor vel enhver forstaar ordene, men ikke fatter deres be
tydning paa dette sted. For at beundre Brun maatte man
overalt høre ham; paa papiret ser mangt ud som et tomt
skelet, der, fremført af ham, fik ei alene kjød og blod, men
ogsaa liv og aand, mangt som glimrende niirnbergerstads,
hvilket hans hendvende svada overtalte os til at anse for et
fast symmetrisk helt.» P. A. Heibergs dom om Bruns taler
gaar i samme retning som Pavels’. Han fremhæver Bruns
«udvortes elegants», hans «glimrende veltalenhed», men siger
ogsaa, at provst Krogh «overgik ham saare meget i grundige
kundskaber».
Om Bruns store anseelse i Bergen er beretningerne sam
stemmige. Byen viste sig at være et udmerket objekt for
hans magtlyst. Hans indflydelse syntes mod slutningen af
hans liv snarere at stige end at synke.
«Han tyranniserede fuldkommen alle Bergens indvaanere,»
skriver Steffens, «mennesket behøver af og til en mening, og
er beroliget, nåar han erholder den fix og færdig af en mand,
som han troer, at han kan förlade sig paa. Dette gjælder
ikke alene i saadanne høist naturlige, raae forholde, som den
tid i Bergen, men virkelig ogsaa i de mest bevægede aandelige
kredse. Novalis har allerede gjort den rigtige bemærkning,
at en philosoph, der afslutter sig i sig seiv og allerede er
færdig, just erholder en saa stor popularitet derved, fordi
mange ved den kunne med bekvemmelighed afvise en be
sværlig gjenstand, der ellers beständigt vilde plage dem.»
Brun var i høi grad afsluttet i sig seiv. Han var færdig, en
mand uden tvil og skrupler. Han havde ingen farlige dybder,
som han beskjæftigede sig med at lodde. Hans meninger var i
orden. Han kunde give prompte svar, om nogen spurgte.
Hvad bergenserne behøvede med hensyn til det aandelige,
kunde de faa hos Brun. Han var byens leverandør i saa
maader.
Skulde han, af en eller anden grund, have en ny mening,
fandt han den snart. I 1814 kunde det synes slemt nok.
Brun sad da rigtig paa det høie fjeld. Han sad som en
konge og herskede over Bergenhus Han sammenkaldte fol
ket i Bergen, og han lod cirkulærer gaa ud blandt stedets
geistlighed, at den skulde stemme valgmændene mod före
ningen med Sverige. Bergens stortingsmænd reiste med et
378

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:23:42 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1907/0386.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free