- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Attende aargang. 1907 /
382

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Johan Nordahl Brun og Bergen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hjalmar Christensen.
tro. De havde de tydeligste beviser for, at sværmeriet kunde
udarte. Og de oprørte forhold ude i Europa bidrog til at
øge ængstelsen for en stor aandelig farsot blandt uvidende
mennesker. Bevægelsens karakter var vanskelig at kjende i
dens begyndelse. Nogle, som Brun, ansaa den for at være
af en overveiende ufarlig karakter; andre befrygtede vidt
gaaende udskeielser. Tiden viste, at den religiøse vækkelse
nok medførte udskeielser, men at haugianismen hvor
skadelig den i visse maader kan ha været dog for det
meste forholdt sig lovlydig.
Hans Nielsen Hauge var seiv en ganske betydelig og en
hæderlig personlighed; en mængde af hans disciple og discip
les disciple var saare uvidende, indskrænkede og hysteriske.
Følgen deraf var, at bevægelsen artede sig forskjellig, efter
som ledeisen paa de forskjellige kanter af landet faldt i mere
eller mindre heldige hænder.
Bruns erklæring af 1804 viser ogsaa, at han seiv
om han ansaa haugianerne for borgerlig ufarlige og for til
dels meget hæderlige mennesker ikke havde stor respekt
for dem:
«Deres lære og bøger gaar ud paa pønitentse, om
vendelse og streng alvorlighed i sæder. Dette understaar jeg
mig ikke til at kalde fanatismus. De udmærke sig ved ikke
at bande, ikke at lyve, ikke at svire. Dette tør jeg ikke laste.
De kunne gjærne være et slags hyklende farisæere, men om
de veed det, staar under Guds dom. Deres bøger ere høist
elendige og usammenhængende, men paaberaabe sig alle
vegne paa bevis paa bibelen. De mistolke bibelen hist og
her; men hvo er den oplyste skriftkloge, om hvilken ikke
anderledes tænkende lærde have hist og her sagt det samme?
Og taaler ikke staten endog dem, som skriver tvertimod
bibelen, tvertimod vor positive religion 1? De ere jammerlige
talere og vinde kun de høist enfoldige og ikke engang dem,
hvor prest prædiker efter bibelen, og lever etter det, han
prædiker. Saaledes ere deres forsamlinger i Bergen by bort
svundne af sig seiv. Her holdes nu ingen. Her leve de
stille, kommunicere som andre og gaa flittig i kirke.»
Brun havde her forsaavidt ret, nåar han mener, at geist
ligheden handlede klogest ved ikke at gaa aggressivt tilverks
mod haugianerne. Ved imødekommenhed kunde presterne
382

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:23:42 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1907/0390.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free