- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Attende aargang. 1907 /
385

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Johan Nordahl Brun og Bergen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

25 Samtiden. 1907.
Johan Nordahl Brun og Bergen.
stillelse for ham seiv, men neppe udelukkende til hans gavn
og heller ikke bare til hans glæde. Han savnede omgang
paa lige fod. Den almindelige beundring var bra, men han
vilde gjerne ogsaa havt «skjønaanders» og «fagmænds» for
staaelse. En passus i hans mindetale over Fasting har her
sin interesse: «Mit øye ledte efter ham, saasnart jeg var
kommen op paa den hellige talestol. Og hvor glad blev jeg,
hver gang jeg saa ham nærværende; thi foruden den hoved
hensigt at opbygge til saliggjørelse, ønsker dog taleren som
en tilgift, en tilhører, som paa videnskabelig maade og med
paalidelig smag kan bedømme, hvad talens udarbeydelse har
kostet, og hvorvidt dens vendinger var mere eller mindre
heldige. Ofte var mig Fastings bifald en sød belønning.»
Denne oprigtige tilstaaelse kaster et ganske skarpt lys baade
over Brun seiv og hans stilling i Bergen.
Nordahl Bruns indflydelse paa Bergen og dens befolk
ning kan merkes lige til vor tid. Seiv var han ikke indfødt
bergenser han tilhørte endog den folketype i vort land,
som har allermindst tilfælles med bergenserne: trønderne
men hans sæd faldt ikke desto mindre i god jord i Bergen.
Han er manden ganske uden ironi; i det bergenske aands
liv danner han den direkte modsætning til Holberg. Hans
veltalenhed, der var præget af en bestemt retning i tiden,
gjorde i Bergen paa det store folk og ikke mindre paa de
«bedre» borgerkredse et mægtigt og varende indtryk. Hans
tale ved festen for Christie 20de februar 1815 er karakteri
stisk for hans eloqventia i dens udartning, hans blomster
sprog, hans pompøse billeder, hans ordrigdom 1.
Det heder i beretningen herom : fremstod Norges
yndede og kraftfulde taler, hans høiærværdighed biskop J. N.
Brun, commandeur af Dannebrogen, medlem af Nordstjerne
orden, samt dannebrogsmand, og holdt følgende tale:
« Glad ser jeg i aanden idag langt hen i fjerne
tider; jeg ser et navn, som skal illumineres eller, om man
saa vil, sættes tilskue for sildigste efterslægt i det elskvær
digste transparent. Men ogsaa lyset eller ilden, eller det ild
agtige væsen bagenfor dette, som skal gjøre hver navnets
bogstav herlig skinnende, finder jeg at være af den aller-
1 Mindetalen over Fasting 13 aar tidligere er uden sammenligning
heldigere : enklere, klarere og desuden af et mere interessant indhold.
385

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:23:42 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1907/0393.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free