Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas Aubert: Den maleriske dekoration av San Francesco-kirken i Assisi, et bidrag til Cimabuespørsmaalets løsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den maleriske dekoration av San Francesco-kirken i Assisi.
Kndda værdifuldere er en anden iagttagelse, som først
slog mig i juli 1905, i den sidste uke, da jeg avsluttet mine
studier i Assisi. Mellem disse sidste undersøkelser og mit
forrige besøk i Assisi laa et ophold ved verdensutstillingen i
Paris 1900, hvor den retrospektive avdeling gav en udmærket
leilighet til at studere Frankriges gotiske billedkunst. Derfor
var jeg nu bedre forberedt til at opdage, at glasmalerierne i
overkirken (som særlig var formaalet for mine undersøkelser
ved mit sidste besøk) snart sagt alle sammen staar i den
mest umiddelbare avhængighet til den franske gotik. Allerede
tidlig i 90-aarene har den udmærkede finske forsker Tikka
nen antydet at glasmalerierne i det store gotiske vindu i det
venstre tværskib muligens kunde være fransk import. I virke
ligheten viser det sig, at noget nær samtlige ældre glasmalerier i
overkirken enten er arbeider av franske mestre eller umiddel
bare efterligninger av deres stil ved ældre italienske kunstnere.
Vi ser altsaa at samtidig med den første import av gotiske
glasmalerier fra Frankrige begynder en ældre italiensk maler
(forut fra «Cimabue») at smykke høire korsarm i en art efter
ligning av den franske stil for straks igjen at ophøre, mens franske
og italienske kunstuere fortsætter med at fylde vinduerne i
overkirken med glasmalerier, i en lignende blandingsstil.
Men efter denne avbrytelse av dekorationen i høire
korsarm ser vi den store ukjendte mester, «Cimabue», opta
arbeidet, som fra nu av i sammenhæng og uten stans føres
til avslutning av ham og hans efterfølgere gjennem sidste
slægtled av det trettende aarhundrede.
Disse resultater av en strengt gjennemført stilanalyse har
jeg sammenstillet med en pavelig bulle til kirkens arkitekt,
som Innocens den fjerde utsteder i Assisi ikke mange uker
efter at han har indviet San Francesco-kirken i 1253, aaret
elter at han var vendt tilbake til Italien fra sin otteaarige
landilygtighet i Lyon under kampene med Fredrik den anden.
Paven meddeler ved denne bulle kirkens arkitekt tilladelse
til at samle pengeofre for bygværket paa kirkens alter. Som
første grund for denne tilladelse fremhæver han, at kirken
endnu ikke er fuldført som det sømmer sig den ærværdige
bygning. Og pengene, befaler han, skalbrukes: for det første
«til at fuldende kirken ved ædel bygning», for det andet «til
at smykke den ved fremragende arbeider».
393
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
