Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas Aubert: Den maleriske dekoration av San Francesco-kirken i Assisi, et bidrag til Cimabuespørsmaalets løsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det sikre og visse vi vet om Cimabue er følgende :
Den maleriske dekoration av San Francesco-kirken i Assisi.
er han med om at indlede det store opsving i dugentos sidste
slægtled, den stigning i kunstnerisk kraft som danner forut
sætningen for Giottos nyskapende gjerning.
Men at fastslaa dette, er i grunden ikke andet end at
indcirkle Cimabues navn og pläds i utviklingen: alt det
visse og sikre som gjennem tilforladelige historiske aktstykker
er naadd til vor kundskap om hans liv og kunst.
Vi har Dantes terzine i ellevte sang av Purgatorio, som
stiller Cimabue paa første pläds i hans samtids kunst: han
har ryet, han har rangen, indtil Giottos navn er paa alles
munde og skygger over hans store forgjængers ære.
Vi har akstykkerne i Pisas arkiver fra 1301, som gir
hans rette navn og hjemsted: magister Cenni di Pepo, kaldt
Cimabue fra Florens.
Og vi har dokumentet i Sa Maria Maggiores arkiv, som
Strygowski har fundet frem, hvor vi finder Cimabue i Rom
i 1272: Cimmabove, pictor de Florencia, som vidne sammen
med en romersk adelsmand og høie prælater, blandt disse
patriarkerne av Jerusalem og Antiochia.
Dette fund gir os det sidste hovedpunkt til at omskrive
Dantes Cimabue, florentineren Cenno di Pepo og den store
Assisimester med den samme cirkel, indenfor de samme hoved
punkter. Muligheten for at den store ukjendte er Cimabue
har allerede styrken av en matematisk sandsynlighetsberegning.
Men jeg mener vi tør gaa et skridt videre. Vi har auten
tisk historisk materiale i overleveret billedstof til at bevise
med den rest av subjektivt skjøn som enhver kritisk billed
analyse altid levner at Cimabue virkelig er, ikke bare
kan være den store mester i Assisi.
Vi har Cimabues Johannesskikkelse i Pisadomens apsis fra
1301. Allerede ved det første øiesyn blev jeg umiddelbart
slaat av slægtskapet mellem denne skikkelse og den store
ukjendtes værker i freske og tempera: av ansigtstypens paa
faldende overensstemmelse, – enkelttrækkene og fremfor alt
summen av dem alle i indbyrdes forhold, dette som ikke
kan uttrykkes i ord.
Vi kan ogsaa sammenligne Cimabues Johannesskikkelse
i Pisa med Johannesskikkelsen paa den store korsfæstelse av
Assisi-mesteren, i venstre korsarm.
395
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
